Susan skulle filme svigersøns frieri - tog en selfie i stedet

Hun stod klar, da han gik ned på knæ, men det er et noget anderledes minde, parret får fra frieriet

Sådan ser dokumentationen af Amber Griego, der blever friet til af sin kæreste, ud. Privatfoto: Susan Griego
Sådan ser dokumentationen af Amber Griego, der blever friet til af sin kæreste, ud. Privatfoto: Susan Griego

Da Benjamin Steele Bacon fra New Mexico ville fri til sin kæreste gennem tre år, Amber Griego, gik han først til sin svigermor for at bede om hendes tilladelse.

Egentlig ville han have bedt om kærestens fars velsignelse, men da han desværre er død, gik Benjamin Steele Bacon til sin svigermor, Susan Griego.

- Jeg vidste, at jeg gerne ville have Susan til at være en del af det, når jeg friede, siger han til CNN.

Så da han for nylig befandt sig i pingvin-afdelingen i Albuquerque Biological Park, var han nervøs, men mest af alt spændt og velforberedt, efter at have planlagt det sammen med sin svigermor.

Amber Griego tog det heldigvis pænt, da det viste sig, at hendes mor havde filmet med selfie-kameraet, da svigersønnen friede til hendes datter. Privatfoto: Susan Griego
Amber Griego tog det heldigvis pænt, da det viste sig, at hendes mor havde filmet med selfie-kameraet, da svigersønnen friede til hendes datter. Privatfoto: Susan Griego
 

Under påskud af at ville tage et billede af det unge par foran pingvinerne, ville Susan Griego i stedet filme med datterens kamera, da Benjamin Steele Bacon gik ned på knæ.

Men det gik langt fra som planlagt, for svigermor kæmpede med at få kameraet til at makke ret. Da hele frieriet var overstået, var det ikke lykkedes hende at filme andet end sin egen smilende reaktion. Det hele var nemlig blevet optaget med selfie-kameraet.

- Det var et mindeværdigt øjeblik, selvom jeg fejlede. For mit eget vedkommende ved jeg ikke, om jeg skal være flov eller glad for udfaldet, siger Susan Griego grinende til CNN.

Heldigvis var også datteren meget glad for frieriet på trods af den mangelfulde dokumentation.

- Jeg græd, men det var glædestårer. Jeg anede ikke, at det ville ske, og jeg blev bestemt overrasket. Jeg synes, selfie-klippet, min mor lavede, var hylende morsomt. Det er et minde, jeg altid vil have, siger Amber Griego til CNN.

61 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere