Sushi-Wang får alligevel lov til at blive i Danmark

Wang Zhao fra Fanø har fået positivt svar på sin ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse

Wang Zhao med sin kone og søn. (Foto: Privat)
Wang Zhao med sin kone og søn. (Foto: Privat)

Sushi-kokken Wang Zhao fra Fanø får alligevel lov til at blive i Danmark, selv om han i første omgang fik inddraget sin opholds- og arbejdstilladelse.

'Din opholds- og arbejdstilladelse er gyldig fra 15. juni 2016 og indtil 14. juni 2020', lyder  svaret fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration som Jyske Vestkysten har fået indsigt i.

Den 30-årige kineser driver en sushi-restaurant i Nordby på Fanø og har tjent rigeligt i forhold til at få fornyet sit ophold i Danmark.

Se også: Liberal Alliance kalder udvisning af kinesisk familie grotesk

Der var dog bare et stort men. For et par måneder siden fik han nemlig afslag på sin ansøgning om permanent arbejds- og opholdstilladelse, fordi han ikke tjente lige meget året rundt. En del af hans løn var også udbetalt som bonus, hvilket er problematisk i forhold til de gældende regler.

Wang: Føler mig dansk
Den 19. maj sendte han en ny ansøgning ind, hvilket har givet bonus.

- Jeg føler mig dansk og har boet her længe, så jeg vil gerne være en fast del af Danmark, siger Wang Zhao til Jyske Vestkysten og forklarer, at han regner med at genåbne sin restaurant på torsdag.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at se mine faste kunder igen. De har været utrolig søde til at tilbyde mig hjælp den seneste tid, siger han til avisen.

Hvorfor må Levakovic blive?
Sagen om sushi-kokken Wang fik mange vrede danskere til tasterne. Sagen kom ikke lang tid efter, at sigøjnerbossen Gimi Levakovic fik lov at blive i Danmark i Højesteret. Wangs afslag fik også integrationsminister Inger Støjberg til at opfordre ham til at søge igen. 

- Jeg kan godt forstå, at der er rigtig mange på Fanø, der gerne vil have, at han skal blive. Derfor har jeg i dag bedt mine folk tage kontakt med Wangs advokat, for jeg kan forstå ud fra den mediedækningen, at Wang allerede tjener over 375.000 om året. Så nu handler det bare om, at de skal få indsendt en ny ansøgning og få lov til at blive i Danmark, sagde Inger Støjberg.

Se også: Fanø raser: Flittig sushi-kineser står til udvisning

- Er der bare tale om en kinesisk sushi-kok, der har misforstået reglerne, eller er der tale om problemer med reglerne, hvis man ikke kan få lov til at arbejde her, selvom man faktisk tjener over 375.000?

- Hvis man tjener over 375.000, og man har søgt ind på beløbsordningen, så kan man få lov til at blive her. Og det er altså fuldstændig ligegyldigt, om en del af lønnen er udbetalt i form af bonus, eller om der er sæsonudsving. Det er der jo typisk, hvis man laver sushi på Fanø. Men det er helt i orden, sagde Inger Støjberg.

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere