Suspenderer flyvninger over Iran

Flyvninger mellem USA og Indien er blevet suspenderet efter Irans nedskydning af en amerikansk drone torsdag

Foto: AFP
Foto: AFP

Det amerikanske luftfartsselskab United Airlines har suspenderet sine flyvninger mellem Newark i USA og Mumbai i Indien.

Det sker som følge af bekymringer over Irans luftrum, efter at et iransk jord-til-luftmissil torsdag skød en militær drone fra USA ned over Hormuzstrædet.

Det oplyser United Airlines på sin hjemmeside.

Nedskydningen af dronen af typen Global Hawk, der kan flyve i en højde på over 18 kilometer, er den seneste af en række af hændelser i Golfregionen.

- Set i lyset af de aktuelle begivenheder i Iran har vi gennemført en grundig sikkerhedsundersøgelse af vores indiske service i det iranske luftrum og besluttet at suspendere den, skriver United Airlines på sin hjemmeside.

I maj opfordrede de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, flyselskaber til at udvise forsigtighed, når de flyver over Iran og nærliggende områder i Golfen og Omanbugten på grund af øgede militære aktiviteter samt øget politisk spænding.

- Selv om Iran sandsynligvis ikke har til hensigt at gå efter civile luftfartøjer, så udgør tilstedeværelsen af flere langtrækkende, avancerede våben, der kan buges mod luftfartøjer, en højspændt situation.

- Det udgør en risiko for fejlberegning og fejlidentifikation. Især i en tid med øget politisk spænding og retorik, udtalte FAA i sidste måned.

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere