Svækket tropisk storm rammer Danmark: 'Ernesto' giver silende regn

Den tropiske storm Ernesto passerer Danmark natten til mandag og giver regn til hele landet

Hvordan kan en tropisk orkan på den anden side af jorden påvirke vejret i Danmark? Få svaret her. Foto/redigering: AP/Mikkel Cramon

Ernesto er navnet på en tropisk storm, der passerer Danmark natten til mandag.

Lige nu er den på vej ind over Irland, hvor den vil give stiv kuling og en hel del regn. Når stormen bevæger sig mod øst og rammer Danmark, vil den være så svækket, at det mere er et lavtryk, og ikke vil få den store betydning for vinden.

- Den mister pusten, siger DMI's vagtchef Dan Nilsvall.

- Vi kan forvente en frisk vind, men det er regnen, der vil blive lagt særligt mærke til. Der vil falde regn hele natten, og over det centrale Jylland, vil der falde omkring 25-30 millimeter, siger han.

Orkanen Ernesto
Den tropisk storm Ernesto opstod i det Caribiske Hav, hvor havtemperaturen er høj. Den bevæger sig op mod vest og bliver fanget af golfstrømmen, hvor temperaturen falder, og det samme gør energien. Det er de britiske øer, der tager toppen af stormen før den i svækket form passerer Danmark.

I 2006 opstod der en orkan ved navn Ernesto, der kostede seks mennesker livet i USA. Det skete året efter den mest ødelæggende orkan nogensinde, Katrina, ramte USA.

I Danmark er vi derfor utrolig heldigt stillet, når Ernesto passerer Danmark med frisk vind og regn tilfølge. 

Sidste sommerweekend
Stormen vil ikke tage noget fra varmen. Weekenden er formentlig sidste mulighed for vejr op til 25 grader, ifølge DMI's vagtchef Dan Nilsval.

- Der ser ikke ud til, at der komme flere sommerdage i den kommende uge, siger han.

Sidst i august kan man have lov at håbe på et varmt opsving, men ellers er efteråret så småt ved at komme listende.

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere