Svensk forsker: 3. Verdenskrig er begyndt

Vi befinder os allerede i begyndelsen af 3. verdenskrig, mener anerkendt, svensk historiker

Foto: AP
Foto: AP

- Tredje Verdenskrig annonceres ikke ved, at kirkeklokkerne ringer, som de gjorde i august 1914. Den lister sig ind på os.

Sådan siger svenske historiker Wilhelm Agrell med reference til Første Verdenskrig til Weekendavisen.

Wilhelm Agrell, der er professor i efterretningsanalyse, mener, at vi allerede nu er vidner til Tredje Verdenskrig.

- Den er begyndt. Vi er i hvert fald nået så langt i denne proces, at vi ikke længere kan regne med, at der ikke bliver krig, siger han til Weekendavisen.

For Wilhelm Agrell varslede terrorangrebene i USA 11. september 2001 startskuddet til Tredje Verdenskrig.

- Dagen efter erklærede den amerikanske præsident, George Bush, krig mod terrorisme. Dermed proklamerede han en slags verdenskrig, som ikke har nogen grænse. Og det er den vej, vi stadig befinder os på, siger han.

Ekstra Bladet har talt med danske professor Poul Villaume, som er ekspert i koldkrigshistorie og udenrigspolitik efter 1945, og han er enig i, at udtalelsen fra Bush var begyndelsen på noget, der minder om Tredje Verdenskrig.

- Da Bush erklærede krig mod terror startede han noget, der godt kan kaldes en slags 'Tredje Verdenskrig'. Jeg mener dog, at det var en grundlæggende fejl at kalde kampen mod terror for en krig. Terror er et middel, og man kan ikke føre krig mod et middel, siger Poul Villaume til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den tidligere, amerikanske præsident, George Bush, indledte en form for Tredje Verdenskrig, mener begge de nordiske professorer. Foto: AP
Den tidligere, amerikanske præsident, George Bush, indledte en form for Tredje Verdenskrig, mener begge de nordiske professorer. Foto: AP
 

Problemet er måden, vi i lang tid har forsøgt at bekæmpe terror på, mener den danske professor.

- Ved at ’føre krig mod terror’, så trækker man sine lande igennem endeløse krige i Mellemøsten og andre steder, og det er ikke måden at gøre det på. Terror skal bekæmpes med efterretningstjenester og politi og ikke med bomber og soldater, siger Poul Villaume.

Syrien-krigen er en verdenskrig
Den svenske professor argumenterer også for, at krigen i Syrien, den internationale jihadisme og bekæmpelsen af terror - sammen med Ruslands og andre autoritære regimers aggressive fremfærd - danner en destruktiv proces, som ingen stormagt har kontrol over.

- I historisk perspektiv kan man betragte Syrien-krigen som en lille krig, men også som en verdenskrig i miniature. En krig, hvor flere af de permanente medlemmer af FNs Sikkerhedsråd er inddraget, og med et opløb af regionale magter. Hvad skal man kalde den? Er det en lokal, lille krig? Nej, den påvirker jo åbenlyst hele verden, siger Wilhelm Agrell.

Professoren sammenligner krigen i Syrien med borgerkrigen i Spanien 1936-1939, der begyndte som en intern konflikt.

- Hvorefter Stalins Sovjetunionen, Hitlers Tyskland og Mussolinis Italien intervenerer. Så bliver Spanien skueplads for en proxy war (en krig, hvor aktører ikke kæmper direkte mod hinanden, men igennem andre, red.). På samme måde har vi i dag en proxy war i Syrien med Saudi-Arabien, Iran og Rusland. Det er de tre hovedaktører, mens USA og EU nu står helt udenfor, siger svenskeren.

Artiklen fortsætter under billedet...

Krigen i Syrien er en verdenskrig i miniature, siger den svenske professor Wilhelm Agrell. Foto: AP
Krigen i Syrien er en verdenskrig i miniature, siger den svenske professor Wilhelm Agrell. Foto: AP
 

Overfladisk sammenligning
Den danske professor kan dog ikke se parallellen mellem Spanien under Borgerkrigen og den nuværende situation i Syrien.

- Det er en overfladisk sammenligning, fordi dengang var der tale om to aggressive fascistiske magter og Stalins totalitære Sovjetunionen, som slet ikke kan sammenlignes med de tre nævnte magter, siger Poul Villaume til Ekstra Bladet.

Desuden mener danskeren, at vi i dag lever under nogle helt andre forhold, som gør, at en krig ikke er lige på trapperne.

- Dengang var der mindre kontakt på det diplomatiske plan, end der er i dag. Jeg er sikker på, at der forhandles hemmeligt mellem Iran, Rusland, USA og Tyrkiet om Syrien, forklarer han.

- Men er situationen ikke tilspidset med konflikten mellem Rusland og Tyrkiet efter mordet på den russiske ambassadør i Ankara?

- Nej. Trods mordet på Ruslands ambassadør i Ankara har man set et tættere samarbejde mellem Tyrkiet og Rusland, fordi begge lande har en interesse i at få borgerkrigen i Syrien under kontrol, siger den danske professor.

Glemmer atomvåbene
Det er ikke kun sammenligningen med den spanske borgerkrig, som Poul Villaume har svært ved at forstå. Danskeren mener, at der er en bestemt faktor, som svenskeren ikke tager højde for i sin analyse.

- Man kan altid finde historiske paralleller, men jeg mener, at Agrell overser en væsentlig faktor, nemlig atomvåbenenes eksistens. Vi har tusinder af atomvåben både i øst og vest, og det gør, at landene er meget mere forsigtige, end de var i 1939 eller 1914 for den sags skyld, siger Poul Villaume.

Artiklen fortsætter under billedet...

Frygten for andres lande atomvåben er med til at forhindre en ny verdenskrig, mener Poul Villaume. Foto: Polfoto
Frygten for andres lande atomvåben er med til at forhindre en ny verdenskrig, mener Poul Villaume. Foto: Polfoto
 

Danskeren mener ikke, der er nogen grund til at frygte en ny verdenskrig, selvom han har stor respekt for den svenske kollega.

- Jeg kender Agrell som en meget seriøs forsker, der har skrevet gode bøger om blandt andet atomvåbens rolle, så det undrer mig, at han ser bort fra atomvåbnene i sin analyse. Så jeg er ret uforstående over for hans krigsalarm, siger Poul Villaume til Ekstra Bladet.

Onde Rusland
Den danske professor mener desuden, at man har en tendens til at fremstille Putin og Rusland som de onde, og det er fejlagtigt, at den svenske historiker præsenterer en lignende analyse, mener professoren.

 - Han kører i for høj grad med på den bølge om, at alene Rusland er de slemme. Det, mener jeg, er en helt forkert analyse, siger Poul Villaume.

Artiklen fortsætter under billedet...

Putin og Rusland har ingen intentioner om at være aggressive over for vesten, mener professor Poul Villaume. Foto: AP
Putin og Rusland har ingen intentioner om at være aggressive over for vesten, mener professor Poul Villaume. Foto: AP

Reaktionen fra danskeren kommer blandt andet, fordi Wilhelm Agrell i sin analyse nævner Rusland som en trussel og siger, at der lige nu foregår en krig i det østlige Ukraine. Den krig afspejler ikke et aggressivt Rusland, mener Poul Villaume.

- Ruslands optræden i Krim/Ukraine er en 'nok er nok'-reaktion på, hvad russerne opfatter som vestlig marginalisering og udgrænsning af Rusland. Krim var et særtilfælde. Den russiske flådebase på Krim var i fare efter det vestligt støttede statskup i Kiev i 2014. Derfor handlede Moskva spontant - det var en forsvarsreaktion, højst sandsynligt ikke en indledning til nye russiske aggressioner mod vest, siger Poul Villaume.

Svenskeren mener, at lighederne mellem mellemkrigstiden i 1920'erne og 1930'erne er 'for mange og for store til at være behagelige'. Han mener, at krigen i Georgien i 2008, hvor russiske styrker invaderede nabolandet, var en skinger og uønsket alarmklokke i den europæiske fredstænkning.

Den danske professor er ikke enig.

- Det var i høj grad Mikheil Saakasjvili (Georgiens daværende præsident, red.), der fremprovokerede krigen i Georgien 2008, og det mente USA og Nato nok også - derfor greb de ikke ind, siger Poul Villaume

Uenighed om Danmarks styrke
Wilhelm Agrell mener, at der er en reel krigstrussel, som kommer på et tidspunkt, hvor Danmark, Sverige og andre europæiske lande står dårligere rustet militært, end landene har gjort i lang tid.

I Danmark er forsvarsudgifterne faldet fra to procent af landets BNP i 1989 til lidt over én procent i 2015, og Sverige har ligeledes svækket deres militær.

- Sverige skulle endnu en gang være klassens duks og var bedst til at nedlægge sit forsvar. Fra en hær, der kunne mobilisere 750.000 mand i 30 brigader, er man nu nede på otte bataljoner: en lilleputhær, siger Wilhelm Agrell.

Der er blevet sparet på det danske militær gennem de seneste år. Foto: Peter Hove Olesen
Der er blevet sparet på det danske militær gennem de seneste år. Foto: Peter Hove Olesen
 

Poul Villaume kan dog ikke se, hvorfor vi skulle være særligt udsatte i Skandinavien, selv hvis en ny verdenskrig skulle indtræffe.

- Danmark er medlem af Nato, men der er også underhånds-aftaler mellem Nato og Sverige, og jeg kan slet ikke se, hvordan de nordiske lande skulle blive involveret i en krig med Rusland. Det er helt ude i skoven efter min mening, siger han.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen