Svensk milliardær død i ulykke

Den svenske milliardær Eva Lundin er død efter en ulykke

Følg Samfund

1. juledag endte tragisk for den svenske milliardær Eva Lundin, der mistede livet i en ulykke på den caribiske ø Mustique, der hører til østaten Saint Vincent og Grenadinerne.

Det skriver Dagens Industri.

'Det er med stor sorg, vi må meddele, at vor mor, Eva Lundin, gik bort den 25. december 2021 efter en ulykke.' skriver Eva Lundins børn til Dagens Industri.

Hvad der præcist er sket under ulykken er stadig uklart, men familien oplyser, at Eva Lundin mistede livet i forbindelse med en svømmetur. Hun blev 87 år.

'Hun vil altid være i vor hjerter,' slutter familien.

Tjent milliarder på råvarer
Eva Lundin blev født i Stockholm, men har de sidste 55 år boet i Schweiz.

Her boede hun med sin mand Adolf Lundin, som hun blev gift med i 1957.

Han grundlagde Lundingruppen, der i dag står bag 10 børsnoterede virksomheder, der primært gør sig indenfor råvareindustrien, blandt andet på olie og gas fra Mellemøsten.

Da Adolf døde i 2006, tog Eva Lundin over som familiens overhoved, og selvom driften blev varetaget af hendes børn, så var Eva Lundin altid med på råd, har sønnen Lukas Lundin fortalt.

En opgørelse fra 2017 placerede Eva Lundin på en 48. plads over Sveriges rigeste personer. Sønnen Lukas Lundins formue på 15 milliarder rakte til en 45. plads.

Eva Lundin efterlader sig fire børn og to søstre.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.