Svensk skole forbyder Lucia-optog

En skoleleder har besluttet at nedlægge det årlige Lucia-optog, da alle skal have råd til at være med

Det er ikke alle forældre der har råd til de hvide kjoler, derfor afskaffer en skole nu lucia-optoget. Foto: Lærke Posselt / Ritzau Scanpix
Det er ikke alle forældre der har råd til de hvide kjoler, derfor afskaffer en skole nu lucia-optoget. Foto: Lærke Posselt / Ritzau Scanpix

Normalt er Lucia-optoget noget, mange børn glæder sig til. De bliver iklædt hvide kjoler, får stukket levende lys i hånden og går gennem mørke gange, mens de synger lystigt.

Men de små børn på Kärrbackens förskole i Motala i midtsverige må sidde inde i deres klasser og tænke sig til det årlige Lucia-optog. For deres skoleleder har besluttet, at børnehaveklasserne ikke skal gå det traditionsrige optog længere.

Det skriver den svenske avis Ekspressen.

Årsagen til, at man har valgt at stoppe for Lucia-fejringen er, at ikke alle forældre har råd til den hvide kjole, som børnene skal have på. Et andet argument er, at nogle børn bliver urolige i store forsamlinger.

Til Motala og Vadstena Tidning fortæller skoleleder Anna Karmskog om den kontroversielle beslutning.

- Det er ikke alle, som har den økonomi det kræver, og vi ser det her udfra et lighedsperspektiv, forklarer hun.

Beslutningen om at indstille Lucia-optoget har skabt vrede i Kärrbackens förskoles forældregruppe. De voksne har svært ved at forstå, hvorfor Anna Karmskog ikke vil lytte til argumenter om, hvorfor Lucia-optoget skal fortsætte.

- Det er ikke noget, som de kan være med til at bestemme. Beslutningen har vi taget inden for rammerne af skoleloven, mod diskriminering og krænkelse behandling. Vi vil ikke ekskludere nogen, siger Anne Karmskog.

Hun fortæller, at det heller ikke står i læringsplanerne for børnene, at de ikke absolut skal gå lucia.

Takket nej til indsamling
Forældrene til børnene, som ikke skal gå Lucia-optog alligevel, har tilbudt at samle pengene ind til skolen, så den kan købe kjolerne og beholde dem fremover. Dette forslag blev også afvist af skoleledelsen.

Jessica Gunninge er mor til en lille dreng, der skulle have gået lucia i år på Kärrbackens förskole. Hun sidder nu med en skuffet dreng, der elsker luciaoptog.

- Jeg synes, at vi skal værne om de svenske traditioner. Min søn skal være med, og han skal opleve fællesskabet. Det er en glæde at se dem komme der i mørket. Min dreng er trist, at det ikke bliver til noget i år, siger Jessica Gunninge.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen