Svensk studie stoppet: Seks babyer døde

Det svenske studie kan få betydning for dansk praksis

Et svensk forskningsforsøg blandt gravide kvinder, der gik over uge 40, blev stoppet efter seks børn døde.

Det skriver den engelske avis The Guardian.

De seks gravide kvinder, der som led i forsøget fortsatte deres graviditet ind i uge 43, fødte fem dødfødte børn og et foster, der var dødt i maven.

Derfor mente forskerne ikke, at det var 'etisk korrekt', at fortsætte med forskningen, der i alt skulle involvere 10.000 kvinder. De 2700 kvinder, der nåede at deltage fik enten sat deres fødsels i gang i uge 42 eller 43, hvis ikke deres fødsel gik i gang før.

Der er generelt enighed om, at der en forhøjet risiko for barnet efter uge 41 i graviditeten.

Tav om resultatet
Det bekymrende resultat har forskerne bag valgt at holde for sig selv.

For forskerne vil ikke fremlægge eller tale med medier om undersøgelsen, før det bliver publiceret i et medicinsk tidsskrift.

Det er endnu ikke sket, men efter massiv kritik er resultatet kommet frem på Göteborg Sahlgrenska Hospitalets hjemmeside. Her skriver forskerne, at resultaterne 'kan betyde at igangsætning af fødsler ikke sker efter uge 41'.

I Danmark bliver gravide kvinder tilbudt igangsætning efter 41 uger og to til fem dage - altså i uge 42, fremgår det af Jordemoderforeningens hjemmeside.

Sahlgrenska hospitalet, der stod bag forskningen, har i torsdags annonceret, at de vil ændre deres praksis på baggrund af forskningens resultater.

- Nu planlægger vi, så snart det overhovedet er muligt, at tilbyde alle kvinder, som går over tiden, igangsætning i uge 41, siger Niels Crona, chef for fødeafdelingen på Sahlgrenska Hospitalet i Gøteborg til Svt.se.

Et andet af de involverede hospitaler har allerede ændret deres praksis og flere svenske hospitaler siger, at de vil følge trop.

Herhjemme afventer de danske læger, at resultaterne bliver fremlagt i en videnskabelig artikel.

- Vi ser med spænding frem til, at resultaterne bliver offentliggjort i en videnskabelig artikel, og man kan undre sig over, det har taget så lang tid, siger Hanne Brix Westergaard, overlæge, ph.d. og klinisk lektor på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød, til TV 2.

Hun mener, at det er for tidligt at sige, om der skal ændres på de gældende anbefalinger. Men, tilføjer hun, 'Vi vil helt sikkert diskutere de her forskningsresultater, når vi ser dem'.

For alle gravide anbefales det:

At fødslen er afsluttet inden fulde 42 uger.

At alle gravide tilbydes igangsættelse i uge 42

At den gravide kontrolleres af en jordemoder ved fulde 41 uger. Her bliver kvinden undersøgt indvendigt for at se, hvor moden hun er. Der kan foretages ultralydsscanning hvor det undersøges, hvor meget fostervand, der er omkring barnet. Ligeledes kan barnets hjerteslag overvåges. Dette giver tilsammen et billede af barnets trivsel.

Der gives grundig information om igangsættelse ud fra undersøgelserne samt ud fra kvindens egen holdning, og det besluttes, om fødslen skal sættes i gang eller der afventes.

Hvis den gravide ønsker at afvente spontan fødsel, følges hun to gange om ugen efter uge 41.

Kilde: Jordemoderforeningen.dk

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere