Svensk svømmehal har indført kønsneutrale omklædningsrum

Personer, der hverken definerer sig som mand eller kvinde, kan vælge kønsneutrale omklædningsrum i Högevallsbadet i Lund.

Högevallsbadet i Lund, som ses på billedet, har indført kønsneutrale omklædningsrum.
Högevallsbadet i Lund, som ses på billedet, har indført kønsneutrale omklædningsrum.

Det plejer at være meget enkelt at gå i svømmehallen - der er et omklædningsrum for mænd og et for kvinder. Men hvor skal de personer, der hverken definerer sig selv som mand eller kvinde klæde om?

Det har den svenske svømmehal, Högevallsbadet, svaret på. De har nemlig indført kønsneutrale omklædningsrum. Det skriver Sydsvenskan. På svømmehalens website lyder årsagen til de alternative omklædningsrum således:

- For at gøre vores bade endnu mere inkluderende har vi nu to slags kønsneutrale omklædningsrum (FLEX) på 2. etage, hvor vi har omklædning for alle køn og intet køn.

Det politisk korrekte Sverige gør det igen

Ifølge enhedschef Thomas Lindhard fra Högevallsbadet kan et svømmehalsbesøg være problematisk for personer, der ikke definerer sig ud fra køn:

- Så snart man kommer ind i en svømmehal, skal man vælge køn, før man klæder om. Så skal man vælge omklædningsrum og leve op til de standarder, der findes i forhold til badetøj - om man skal have bh på eller ej. Især dem, som er midt i et kønsskifte, har det svært, siger han til Sydsvenskan.

Hvert andet barn kan ikke svømme

Hvis de kønsneutrale omklædningsrum ikke er nok for badeglade svenskere, arbejder Högevallsbadet såmænd også på et omklædningsrum til lgbt-personer (fællesbetegnelsen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner). Planen er at svømmehallen, som ligger i Lund, skal være den første lgtb-certificerede svømmehal i Sverige.

I den forbindelse skal personalet uddannes i lgbt-spørgsmål. En uddannelse som svømmehallen regner med vil tage mellem otte og ti måneder, og som skal påbegyndes til efteråret.

Pensionister i panik: Svømme-billet stiger 1000 procent

Udover at fungere som hjælp til de personer, der ikke vil definere sig som mand eller kvinde, kan de kønsneutrale omklædningsrum også komme store børn til gode:

- De kan også bruges, hvis jeg kommer og skal bade med min datter, som måske er 12-14 år gammel og ikke vil klæde om alene. I det tilfælde kan man bruge 'flexomklædningsrummene', så far og datter kan klæde om sammen, siger Thomas Lindhard.