Svensk tøjgigant løfter overskuddet i første halvår

H&M Group kommer ud af første halvår med et overskud før skat på 7,7 milliarder svenske kroner

Følg Samfund

Svenske H&M Group - der blandt andet driver Hennes & Mauritz-butikker verden over - overraskede positivt ved offentliggørelsen af regnskabet for første halvår af det forskudte regnskabsår 2016/2017.

Koncernen hævede sit overskud før skat til 7,7 milliarder svenske kroner, svarende til en fremgang på 10 procent.

Også omsætningen fulgte samme positive tendens med en fremgang på 10 procent til 59,5 milliarder svenske kroner.

Tilsyneladende var de danske butikker med til at sikre det gode resultat.

- Salget var godt i Storbritannien, Skandinavien og Østeuropa samt på flere af vores vækstmarkeder.

- Det var imidlertid mere udfordrende på flere af vores store markeder som USA, Kina, Holland og Schweiz, siger administrerende direktør Karl-Johan Persson i en kommentar til regnskabet.

H&M's store udfordring de kommende år bliver at etablere sig, når det gælder salg af tøj på nettet, hvor konkurrenter som Zalando og Asos sidder på store lunser af markedet.

Selskabet konstaterer i regnskabet, at onlinesalget i nogle lande nu udgør mellem 25 og 30 procent af salget, og at indtjeningsgraden her svarer til den i de fysiske butikker.

H&M-aktien er faldet med 19 procent siden nytår og blev onsdag handlet i et niveau omkring 205 svenske kroner.

Foruden H&M-butikkerne - der nu findes i 66 lande - omfatter koncernen også brands som Cos, Monki, Weekday, & Other Stories og Cheap Monday.

Til efteråret lanceres Arket-butikkerne, hvor man både vil sælge tøj og ting til hjemmet, ligesom der vil være en cafe med ny, nordisk mad.

Den første butik åbner i London i det tidlige efterår, og ikke lang tid efter følger København trop.

Den danske butik skal ligge i stueetagen i det tidligere posthus på Købmagergade i København.

Det er fuldstændig hat og brille

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.