Svensker i Gøteborg smittet med coronavirus

En svensker er blevet smittet med coronavirus efter at have været i Italien, skriver svenske medier

Hvad kan danske rejsende gøre, hvis de skal på ferie til områder, der er ramt af coronavirus? Vibeke Myrtue Jensen fra Forbrugerrådet Tænk guider gennem junglen af regler og rettigheder. Producer: Lasse Brøndal.

Opdateret klokken 20.13: Den smittede er en mand i 30'erne

Endnu en svensker er blevet bekræftet smittet med coronavirus.

Det er en mand i 30'erne, som befinder sig i Gøteborg cirka tre timers sejlads med færgen fra Frederikshavn eller tre timers kørsel fra København.

Han havde rejst i Norditalien, hvor flere hundrede er smittede med virussen.

Det skriver flere svenske medier, heriblandt Dagens Nyheter og Expressen.

Tidligere har der allerede været en person i Sverige, der er blevet meldt smittet med den farlige virus.

Det er Sahlgrenska Universitetshospital i Gøteborg, der skriver om det nye tilfælde i en pressemeddelelse.

Manden i 30'erne fik feber og luftvejsproblemer, tre dage efter at vedkommende kom hjem fra det nordlige Italien.

Han skulle efter omstændighederne have det godt efter omstændighederne og bliver plejet på hospitalets infektionklinik.

Man har sat en undersøgelse igang for at undersøge, hvem han har været i kontakt med, der eventuelt også er i fare for at være smittet.

Den første person i Sverige, der blev smittet, var en kvinde. Hun havde været i Wuhan, der er virussens epicenter, og hun blev testet positivt 31. januar.

202 kommentarer
Vis kommentarer