Sverige følger Danmark: Fraråder unødvendige rejser

Det svenske udenrigsministerium fraråder nu alle unødvendige rejser ud af landet

Sverige følger lørdag i Danmarks fodspor og fraråder nu alle unødvendige rejser ud af landet grundet coronavirus.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

'På grund af den udbredelsen af den nye coronavirus og den hurtigt skiftende og usikre situation, rejsende befinder sig i, fraråder Udenrigsministeriet unødvendige rejser til alle lande,' skriver det svenske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Beslutningen blev truffet fredag og gælder til 14. april, hvorefter der vil blive lavet en ny vurdering, skriver mediet.

Der er i alt 958 smittede med coronavirus i Sverige, og to personer er døde af virussen.

81 kommentarer
Vis kommentarer