Sverige i arabisk reklame: Få mange penge hvis I har mange børn

Høje sociale ydelser til familie med mange børn - det reklamerer et statsligt svensk website med på arabisk

Det officielle svenske website reklamerer blandt andet også med, at der er høje sociale ydelser til familier med mange børn, og at der er gratis sundhedsbehandling - selv til folk, der får afslag på asyl og gemmer sig. Foto: Sweden.se
Det officielle svenske website reklamerer blandt andet også med, at der er høje sociale ydelser til familier med mange børn, og at der er gratis sundhedsbehandling - selv til folk, der får afslag på asyl og gemmer sig. Foto: Sweden.se

I dele af den svenske offentlighed er man begyndt at diskutere, hvordan de senere års massive indvandring forandrer landet.

Således har det i denne uge hinsidan vakt debat, at den statslige myndighed Svenska Institutet på sit globale website Sweden.se reklamerer for landets lukrative sociale ydelser.

På blandt andet arabisk og engelsk kan det globale publikum læse, at forældre i Sverige har ret til en af verdens mest generøse barselsorlovsordninger.

'I Sverige er forældre berettiget til 480 dages betalt forældreorlov, når et barn er født eller adopteret. Dette tal er superhøjt i international sammenhæng.'

Gratis behandling til asylsøgere
Det officielle svenske website reklamerer blandt andet også med, at der er høje sociale ydelser til familier med mange børn - og at der er gratis sundhedsbehandling - selv til folk, der får afslag på asyl og går under jorden, skriver Expressen.

- At vi forsøger at oplyse om, at Sverige er et velfærdssamfund, har jeg intet problem med at skrive under på, siger Per-Arne Wikström, chef for 'Sverigekommunikation' i Svenska Institutet til TV4 - Sveriges pendant til TV2.

Se også: IKEA i shitstorm: 'Det er et knæfald for islam'

Men ikke alle er enige med ham.

'Nu må det være nok med dumhederne. Markedsfør gerne Sverige med ingeniørkunst, nobelpris og flid. Men ikke som et bistandsmekka,' skriver Hans Eklind, medlem af Riksdagen for oppositionspartiet Kristdemokraterna.

Oppositionslederen Ulf Kristersson fra Moderaterna er også kritisk.

- Det er helt urimeligt. Hvis man udtrykkeligt fortæller, at man kan få en masse penge, hvis man har mange børn - og oplyser om, hvilke fordele man har, hvis man opholder sig illegalt i landet - så sender man de helt forkerte signaler om, hvad Sverige vil være, og det bør regeringen tage ansvar for, appellerer han i TV4.

Den svenske udenrigsminister, Ann Linde, lover, at hun vil tage en snak med generaldirektøren for Det Svenska Institutet.

- Jeg synes, det er vigtigt at have en balanceret information og ikke lokke mennesker hertil kun på grund af velfærd. Det er i så fald en uheldig balance, siger hun.

Se også: Atter eksplosioner i Sverige

592 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere