Sverige indstiller id-kontrol på grænsen til Danmark

Den svenske regering vil stoppe kontrol mellem Sverige og Danmark, men det fremgår ikke fra hvornår

Sådan her lød det fra pendlerne, da grænsekontrollen blev indført

Sverige stopper id-kontrol på busser, tog og færger mellem Danmark og Sverige, rapporterer Sveriges Radios nyhedsudsendelse Ekot.

Det fremgår ikke, hvornår det præcis vil ske.

Den svenske grænsekontrol ved blandt andet Øresundsbroen blev indført i slutningen af efteråret 2015, da flygtningekrisen nåede et rekordhøjt niveau.

I Danmark fulgte man efter med indførelsen af midlertidig grænsekontrol mod Tyskland 4. januar 2016. Siden er den blevet forlænget i flere omgange.

Kontrollerne på tog mellem Danmark og Sverige har været en gene for især pendlere mellem de to lande.

Ud over Sverige og Danmark har også Østrig, Tyskland og Norge indført midlertidig kontrol ved deres indre Schengen-grænser.

EU-Kommissionen har godkendt en kontrol, men der har hele tiden været tale om en midlertidig løsning.

127 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere