Sverige regner med færre asylansøgere end i efteråret

Der bliver skruet ned for det ventede antal personer, der vil søge om asyl i Sverige i år og i 2018

Køer af mennesker, der søger asyl ved Migrationsverkets skranker i Sverige, vil formentlig blive kortere end ventet.

I en ny prognose skruer den svenske udlændingestyrelse ned for antallet af asylansøgere i både 2017 og 2018 i forhold til tidligere forventninger.

Sverige regner nu med, at 34.700 mennesker vil søge om asyl i Sverige i løbet af 2017. Det er 2000 færre, end man regnede med i en prognose fra oktober sidste år.

Også i 2018 vil tallet dale i forhold til tidligere forventninger, lyder det i Migrationsverkets skøn. Her er tallet skruet ned med 5000 personer til samlet 35.000.

Trods de lavere tal efterlyser Migrationsverket alligevel flere penge til at løfte opgaven med flygtningene.

Det hænger blandt andet sammen med, at knap 29.000 mennesker søgte asyl i Sverige i løbet af 2016.

Dermed er der ikke ændret på, at myndighederne fortsat regner med en stigning i det samlede antal ansøgere i forhold til sidste år.

Usikkerheden i tallene for 2017 er dog til at tage at føle på. Migrationsverket angiver således et spænd på mellem 25.000 og 45.000 personer.

I alt regner man med at mangle 1,3 milliarder svenske kroner i kassen.

Flere end 100.000 asylansøgere venter lige nu på svar om deres sag. Cirka 56.400 har ventet siden 2015.

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere