Sverige vender ryggen til kontanter: Frygter det går alt for hurtigt

Mængden af sedler og mønter i cirkulation styrtdykker i Sverige

Også i Danmark er kontantløs betaling udbredt, men de fleste forretninger har fortsat pligt til at tage imod kontanter, hvis kunderne ønsker at betale kontant. Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Også i Danmark er kontantløs betaling udbredt, men de fleste forretninger har fortsat pligt til at tage imod kontanter, hvis kunderne ønsker at betale kontant. Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Ikke siden 1990 har der været så få sedler og mønter i cirkulation i Sverige som sidste år.

Udviklingen skyldes, at en lang række af landets butikker i dag nægter at tage imod kontanter, skriver Bloomberg.

Se også: Fem butikker vil være kontantløse: Ingen kommentar

Kulegraver faldet i kontanter
Men udviklingen går måske for stærkt, frygter de svenske bankmyndigheder. Derfor skal en særlig undersøgelse nu afdække, om der er brug for ny lovgivning og måske en ny digital svensk betalingsform:

- Hvis kontanterne forsvinder alt for hurtigt, kan det være vært at opretholde den nuværende infrastruktur (for kontanter, red.), siger Mats Dillen til Bloomberg. Han står i spidsen for særundersøgelsen af det kontantløse samfund, som den svenske rigsdag har sat i gang.

Se også: Vil droppe dansk pengeseddel: - Det er madras- og sorte penge

Svigtes af de unge
Et af problemerne er, at særligt de ældre i Sverige har sværere ved at håndtere digital betaling.

Samme problemstilling er en del af debatten i Danmark, hvor butikkerne alene efter dispensation kan få lov til at nægte at tage imod kontanter. For eksempel i nattetimerne hvis butikken er særligt udsat for røverier.

En frisk undersøgelse, som Insight Intelligence har lavet i Sverige, afslører, at flere end hver 3. svensker (36 procent) aldrig bruger kontanter. Og det er særligt de helt unge svenskere, der ifølge rapporten vender ryggen til kontanterne.

Se også: Elektronisk festival: Slut med kontanter på Roskilde

Se også: DF: Danmark er ikke parat til at leve uden kontanter

Danske kroner også under pres
I Danmark fastslog en rapport i 2016 fra Betalingsrådet, at kontanter også herhjemme får stadig mindre betydning.

Blot 20 procent af den samlede omsætning i dansk detailhandel skete i 2015 i kontanter.

Alligevel mener rådet ikke, at kontanter forsvinder helt herhjemme, men at betalingsformen skifter rolle til at handle mere om at opbevare værdier end om at betale med.

Se også: Ældresagen: Det kontantløse samfund rammer svage borgere

163 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere