Sverige vil slippe lettere end Norge

Sveriges statsepidemiolog, Anders Tegnell, mener, at Sverige vil komme lettere igennem en eventuel anden bølge af coronavirus i efteråret

Andre lande kan lære af Sveriges coronastrategi, som kan være den fremtidige model, har det tidligere lydt fra WHO. Video: Reuters

Sverige vil klare sig bedre end Norge under en eventuel anden bølge af corona i efteråret.

Sådan sagde Sveriges statsepidemiolog, Anders Tegnell, på et pressemøde tidligere i dag.

Det skriver flere nordiske medier blandt andet norske Dagbladet.

- Jeg tror, at vi kommer til at komme lettere igennem, hvis vi får lignende scenarier i Sverige og Norge med et øget antal smittede, eftersom vores oplæg til tiltag er mindre dramatisk, fortalte statsepidemiolog Anders Tegnell.

Sundhedsmyndighederne i Sverige mener, at Sverige vil slippe lettere igennem en eventuel anden bølge af corona i efteråret. Foto: TT New Agency/Ritzau Scanpix
Sundhedsmyndighederne i Sverige mener, at Sverige vil slippe lettere igennem en eventuel anden bølge af corona i efteråret. Foto: TT New Agency/Ritzau Scanpix
 

Han forklarede, at de norske myndigheder har varslet med at gennemføre restriktioner ved et eventuelt nyt udbrud senere på året.

Der vil blandt andet blive lukket skoler, som vi har set det i Danmark.

Udtalelserne kommer i forbindelse med Sveriges sundhedsmyndigheders undersøgelse af immunitet hos personer, som har haft corona.

Immunitet efter corona
Sverige har siden coronaudbruddets start håndteret krisen væsentligt anderledes end Danmark og Norge.

De meldte fra starten ud, at de ville forsøge at skabe flokimmunitet, så befolkningen i Sverige kunne bekæmpe coronavirussen sådan.

Det ser dog ikke ud til at lykkes, har flere rapporter vist.

Befolkningen udvikler simpelthen ikke antistoffer efter at have haft diagnosen.

Anders Tegnell og de svenske sundhedsmyndigheder mener alligevel, at alle, der har været smittet, vil være immune over for covid-19.

- Vi ser ingen, som bliver syge med covid-19 to gange. Derfor er det vores vurdering, at selvom man ikke udvikler antistoffer, er man immun, hvis man har haft diagnosen. Formentlig i mindst seks måneder, sagde Anders Tegnell.

508 kommentarer
Vis kommentarer