Sviner Trump efter Paris-kommentar: Her skyder vi ikke for tilfredshedens skyld

Den franske præsident mener ikke, Trump bør pege fingre af et allieret land

Hør Trump fortælle om vennen 'Jim', der ikke længere tør at besøge Frankrig her. Kommentarer, der har resulteret i en lille sviner fra Hollande (Video: AP)

De mange terrorangreb, som har ramt Frankrig de seneste år har angiveligt holdt Donald Trumps ven 'Jim' fra at besøge landet.

Sådan sagde den amerikanske præsident i en tale på en konservativ konference fredag. Og den bemærkning er ikke gået ubemærket hen for den franske præsident. Det skriver thehill.com.

- Der er terrorisme, og vi bliver nødt til at bekæmpe det sammen. Jeg mener aldrig, det er en god idé at udvise den mindste trodsighed overfor et allieret land. Jeg ville ikke gøre det med USA og jeg opfordrer USA's præsident til ikke at gøre det mod Frankrig, sagde præsident Francois Hollande ifølge Reuters.

Se også: Trump holder sig væk fra den årlige middag med pressen

Stikpille tilbage
Samtidig fik Trump også noget at tænke over, da Hollande sendte en stikpille tilbage. Her fik USA's lempelige våbenlov en tur.

- Jeg vil ikke lave sammenligninger, men her har folk ikke fri adgang til våben. Her har vi ikke folk med våben, som åbner ild mod folkemængder bare for tilfredsstillelsen i drama og tragedie, sagde præsidenten.

Forsvaret og modsvaret kom på den franske landbrugskonference, hvor præsidenten fik mulighed for at kommentere på Trumps udtalelser.

Foto: AP Samfund - 26. feb. 2017 - kl. 06:08 Efter opsigtsvækkende udbrud: Trump dropper traditionel begivenhed

'Paris er ikke længere Paris'
Paris-kommentaren fra The Donald faldt på den konservative konference Conservative Political Action Conference i Maryland, hvor han fortalte, at den franske hovedstad har ændret karakter efter flere år med blodige angreb.

- Jeg har en ven, som er en meget, meget væsentlig fyr. Han elsker The City of Lights (lysets by, red.). Han elsker Paris. I mange år har han taget til Paris. Det var en vane for ham og familien. Jeg havde ikke set ham i et stykke tid og sagde: 'Lad mig stille dig et spørgsmål: Hvordan går det med Paris?', sagde Trump, som fortalte, hvad 'Jim' svarede.

- Paris? Der tager jeg ikke til længere. Paris er ikke længere Paris.

Efterfølgende understregede præsidenten, at han ikke ville lade, det, som er sket i Paris, ske i USA.

- Så lad mig gøre det så klart som muligt. Vi har tænkt os at holde radikal islamisme ad helvede til langt væk fra det her land.

Foto: AP Samfund - 25. feb. 2017 - kl. 06:35 Ekspert forudser stor blokade af Trump: - Optrapning designet til at straffe

Borgmesters hurtige svar
Hollande er ikke den første højtprofilerede franskmand, som svarer igen på kommentarerne. Ganske kort efter var Paris' borgmester Anne Hidalgo ude med en skarp respons. På Twitter delte hun et billede, hvor hun har stillet op med de amerikanske tegneseriefigurer Mickey og Minnie Mouse.

- Til Donald Trump og hans ven Jim. I Eiffeltårnet fejrer vi dynamikken og Paris' åbenhed med Mickey og Minnie, skrev borgmesteren til billedet.

1127 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere