Svinet til af Yahya Hassan: Hængt ud som nazist og middelmådig journalist

Yahya Hassan er endt i flere verbale slagsmål. Liberal Alliances Henrik Dahl bliver hængt ud iført nazi-kostume, mens Mads Brügger også får Hassans Facebook-kærlighed at føle

Debatten raser på Facebook, hvor Yahya Hassan uddeler verbale tæsk til både Henrik Dahl (til venstre) og Mads Brügger (til højre)
Debatten raser på Facebook, hvor Yahya Hassan uddeler verbale tæsk til både Henrik Dahl (til venstre) og Mads Brügger (til højre)

- YTRINGSFRIHED! Igen må jeg konstatere, at et højreorienteret svin har delt mine holdninger halvt.

Sådan lyder Yahya Hassans besked til Henrik Dahl. Til kommentaren er vedhæftet et billede af Liberal Alliances folketingskandidat iført nazi-kostume, og det har nu fået debatten i gang på Facebook.

Baggrunden for den heftige meningsudveksling er et interview, som Yahya Hassan har givet til Politiken. Her fortæller den populære digter, at selv om han tager kraftigt afstand for terrorangrebet mod Danmark, så har han på nogle punkter forståelse for ham.

Den ytring fik hurtigt Henrik Dahl til tasterne, og så startede den digitale mudderkastning på Facebook.

- Der var engang en ung digter, man kunne have en vis respekt for, skrev Henrik Dahl på Facebook og fulgte op med dette

Men søndag morgen var Yahya Hassan klar med et nyt svar:

- Gælder ytringsfriheden og satiren udelukkende når Muhammed står for skud med en bombe i sin turban? og hvad er så forskellen på det og Henrik Dahl i nazidragt? Bomben indikerer at muslimerne er terrorister, mens nazidragten indikerer at højreorienterede er nazister.

- Begge dele er forkerte og det måtte jeg illustrere ved at illustrere det. Sjovt hvor mange der er imod mit billede samtidig med at de støtter Muhammedtegningerne ubetinget. Henrik Dahl er en af dem, skriver han på Facebook

Mads Brügger blander sig
Men her stoppede de verbale uppercuts ikke. Hverken fra Hassan eller programchef på Radio24syv Mads Brügger, der blandede sig i debatten med følgende input. Igen på Facebook.

Men det fik bare boksekampen på Facebook til at eskalere yderligere, hvor kasteskyts i form af 'middelmådig journalist' og 'vred, lille vuffelivov' bliver bragt i spil. Se diskussionen herunder:

Ekstra Bladet har forsøgt at få fat i Yahya Hassan for at få en kommentar, men stadig uden held.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere