Svømmedirektør om kønsopdeling: Derfor gør vi det

Direktøren for Hovedstadens Svømmeklub mener ikke, at man har gået langt ved sløre ruderne i svømmehallen og kønsopdele undervisningen for at få nydanske piger ind i foreningen

Børn med indvandrerbaggrund i alderen 5-12 år får kønsopdelt svømmeundervisning i Tingbjerg for slørede ruder. Svømmedirektøren mener at have fundet 'opskriften på integration'. (Arkivfoto: Linda Johansen/Polfoto)
Børn med indvandrerbaggrund i alderen 5-12 år får kønsopdelt svømmeundervisning i Tingbjerg for slørede ruder. Svømmedirektøren mener at have fundet 'opskriften på integration'. (Arkivfoto: Linda Johansen/Polfoto)

Det har skabt massiv debat blandt danskere og politikere, at Hovedstadens Svømmeklub i dag i Berlingske var ude at fortælle, at man har arrangeret kønsopdelt svømmeundervisning for at lokke piger med muslimsk baggrund til svømning.

Flere er fortørnede over initiativet, blandt andet Ekstra Bladets Opinion-debattør Geeti Amiri, der kalder det for grotesk, men også Socialdeomokraterne formand Mette Frederiksen har langet ud efter foreningen.

Se også: Nydanske piger kønsopdeles ved svømning: - Det er helt grotesk

- Som mor og politiker - men mest som kvinde - er jeg så meget imod kønsopdelt svømning og tonede ruder i svømmehallen, skriver hun på sin Facebook-profil.

For udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) tæller integration mere, end at man lærer at svømme.

- Det er ikke til forhandling. Det er ikke til forhandling, at der er ligestilling, siger hun tirsdag på et samråd.

Og Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, kalder initiativet for en 'bjørnetjeneste'.

Hos Hovedstadens Svømmeklub (HSK), hvor Lars Sørensen er direktør, er man ikke overraskende uenig i kritikken.

- Jeg anerkender, at der er politiske holdninger til det her. Jeg håber også, at der er politikere, der er enige med os. Men til dem, der fx kalder det en bjørnetjeneste, så vil vi da som idrætsforening gerne høre, hvordan vi så skal få den her målgruppe i tale i forhold til at blive aktiveret i en idrætsforening i Tingbjerg, siger han og fortsætter:

'Like it or not'

- Det handler om, man bliver nødt til at møde de befolkningsgrupper på nogen af deres præmisser, hvilket vi gør som forening. Integration er jo også en proces. Det kan ikke nytte noget at sætte tingene helt firkantet op og lukke folk ude og tro, at man kan integrere ved at sige 'sådan er det, like it or not - så må du komme eller lade være.'  

Han forsøgte selv at få historien ud i medierne, fordi han mener, at der er tale om en stor succes. 246 pige-medlemmer er kommet til siden projektets start. Før var der 0. Han vidste dog godt, at det kunne give en del debat.

- Vi har fået skabt et tilbud for en målgruppe, som for tre år siden ikke blev blev aktivieret. Vi aktiverer nogle unge mennesker, vi lærer dem at svømme, være en del af en dansk idrætsforening, betale kontingent og melde sig ind i et medlemssystem osv. 

- På den måde får vi draget temmelig mange fra en ny målgruppe ind i vores forening til at tage del i vores fællesskab. Det er jo det, som en frivillig folkeoplysende forening, hvilket vi er, er forpligtet til at gøre i forhold til Folkeoplysningsloven, og det synes vi egentlig, at vi gør.

Hold er åbne for alle

- Kan de her piger blive ordentlig integreret i forhold til de danske værdier, hvis de vokser op med, at der ikke er ligestilling mellem køn, fx ved at de lærer svømning bag slørede ruder og uden drenge?

- Det synes vi jo, at vi formår i klubben. Det er muligt, at man ville integrere dem endnu bedre, hvis man blandede holdene, men så er problemet jo, at de ikke kommer. En vigtigt pointe er også, at holdene er åbne for alle. Selvfølgelig ikke for drenge, men der er mange danske piger på holdene blandt andet. Tingbjerg er ikke kun for muslimske drenge og piger.

- Hvordan reagerer de danske piger på det?

- Det har vi ikke nogen melding på. De modtager undervisning og er glade og tilfredse, ligesom alle de andre på holdet. Men hvis ikke man bryder sig om det, kan man jo vælge et andet svømmehold i området.

Ingen forældre-krav

- Hvor ligger grænsen i forhold til krav fra forældre?

- Der har ikke været nogen krav. Vi har egentlig selv set et behov, og så har vi været ude at tale med folk i Tingbjerg. Så har vi sagt, at hvis vi skal lave idrætsforening i Tingbjerg, så er det sådan, vi vil gøre det. Det er ikke sådan, at der har stået en masse forældre og krævet en masse ting. Det har vi gjort ud fra vores egne værdier og holdninger.

- Hvor langt er du villig til at gå i forhold til at få piger til svømning?

- Det kan jeg ikke svare på, men jeg synes ikke, at vi er gået langt her. Det er vilkår, som fungerer i Tingbjerg, men det ville nok ikke fungere på eksempelvis Østerbro, siger han.

277 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere