Syddanmark får det røde kort af Norge

Årsagen skal findes i, at der er over 20 bekræftede tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere

Udenrigsministeriet i Norge fraråder nu rejser til Region Syddanmark.

Det oplyser regeringen i en pressemeddelelse ifølge norske VG.

Årsagen skal findes i, at der er over 20 bekræftede tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere de seneste to uger.

Har man været i regionen og kommer tilbage til Norge skal man ti dage i karantæne.

Ud over Syddanmark fraråder man også rejser til Slovakiet, Ungarn, Jämtland og Örebro i Sverige samt Kajanaland i Finland.

Kravet om de ti karantænedage gælder også, hvis man rejser gennem en anden region. I det tilfælde vil dagene, man har brugt i en karantænefri region, blive trukket fra det samlede antal dage, man skal i karantæne, når man rejser ind i Norge.

32 kommentarer
Vis kommentarer