Syddanmark har flest uddannelser med ledige pladser

Der er fortsat mange ledige studiepladser, efter at ansøgere natten til onsdag har fået svar om optag

Der er over 14.000 ledige pladser på videregående uddannelser landet over. Nu kan uddannelserne vælge at udbyde de ledige pladser. (Arkivfoto). Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er over 14.000 ledige pladser på videregående uddannelser landet over. Nu kan uddannelserne vælge at udbyde de ledige pladser. (Arkivfoto). Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Natten til onsdag har 67.425 studieansøgere fået besked om, at de er blevet optaget på en videregående uddannelse.

Men der er samtidig fortsat hundredvis af uddannelser, der har ledige pladser.

I år er udbuddet noget større, end det har været de seneste år. Der er således i alt 424 uddannelser, der endnu ikke er blevet fyldt op.

Det er 51 flere end sidste år, hvor det drejede sig om 373 uddannelser, og 32 flere end i 2019, viser en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Flest ledige udbud er der i Region Syddanmark, hvor 134 uddannelser fortsat kan tage et antal studerende ind.

I den region er der flest bacheloruddannelser, der mangler studerende. Det er blandt andet inden for humaniora, teknisk videnskab og samfundsvidenskab.

Region Midtjylland har det næsthøjeste antal ledige udbud af uddannelser med 116, Region Nordjylland har 71, Hovedstaden har 54 og Region Sjælland har det laveste antal på 50.

Det er professionsbacheloruddannelserne, der på tværs af regionerne samlet har flest ledige udbud. Her er der 154 uddannelser med ledige pladser.

Samlet er der 69 ledige udbud på det tekniske område under professionsbacheloruddannelserne i landet.

I alt er der nu over 14.000 ledige pladser på uddannelser landet over.

Samtidig har 11.188 kvalificerede ansøgere til landets videregående uddannelser natten til onsdag kunnet sande, at de ikke er kommet ind på den uddannelse, de ønskede.

De afviste kvalificerede ansøgere er personer, som hverken har kunnet få en plads i kvote 1 eller 2, fordi der var flere kvalificerede ansøgere, end der var studiepladser.

Nogle af dem kan have søgt ind på et udvalg af de uddannelser, der har de højeste adgangskvotienter, hvor det altså kan være svært at komme ind.

Eksempelvis er kvotienten til uddannelsen som konservator på Det Kongelige Akademi som den højeste i landet på 11,3, mens det næsthøjeste findes på International Business på Copenhagen Business School, hvor man skal have et snit på mindst 11,1.

Vil man uddanne sig til jordemoder på Københavns Professionshøjskole er kvotienten 10,9, og vil man studere psykologi på Københavns Universitet er kvotienten 10,8, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

FAKTA: Her er uddannelserne med det højeste snit

* Konservator, Det Kongelige Akademi: 11,3.

* International Business, Copenhagen Business School: 11,1.

* International Business and Politics, Copenhagen Business School: 11,1.

* Arkitekt, Det Kongelige Akademi: 10,9.

* Jordemoder, Københavns Professionshøjskole (sommerstart): 10,9

* Kommunikation, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: 10,9.

* Psykologi, Københavns Universitet: 10,8.

* Forsikringsmatematik, Københavns Universitet: 10,7.

* Cognitive Science, Aarhus Universitet: 10,7.

* Jordemoder, Københavns Professionshøjskole (vinterstart): 10,6.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

FAKTA: Her er uddannelserne med det højeste snit

* Konservator, Det Kongelige Akademi: 11,3.

* International Business, Copenhagen Business School: 11,1.

* International Business and Politics, Copenhagen Business School: 11,1.

* Arkitekt, Det Kongelige Akademi: 10,9.

* Jordemoder, Københavns Professionshøjskole (sommerstart): 10,9

* Kommunikation, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: 10,9.

* Psykologi, Københavns Universitet: 10,8.

* Forsikringsmatematik, Københavns Universitet: 10,7.

* Cognitive Science, Aarhus Universitet: 10,7.

* Jordemoder, Københavns Professionshøjskole (vinterstart): 10,6.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.