Sydkorea og USA: Nordkorea har affyret et projektil

Nordkorea har angiveligt affyret et projektil fra Wonsan. Ifølge USA er der tale om et kortrækkende projektil.

Nordkorea selv har endnu ikke udtalt sig om affyringen. Foto: KCNA via KNS/AFP/Ritzau Scanpix.
Nordkorea selv har endnu ikke udtalt sig om affyringen. Foto: KCNA via KNS/AFP/Ritzau Scanpix.

Nordkorea har affyret to projektiler fra Wonsan-området. 

Det oplyser det sydkoreanske militær tidligt torsdag morgen lokal tid ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Wonsan er en by i det sydøstlige Nordkorea og ligger på kysten til Det Japanske Hav.

En unavngiven embedsmand i det amerikanske forsvar bekræfter hændelsen og oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at der er tale om "kortrækkende" projektiler.

Ifølge embedsmanden drejer det sig om mindst én testraket, som minder om de kortdistancemissiler, Nordkorea affyrede i maj.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, var selv til stede, da landets militær i begyndelsen af maj testede en række missiler og taktiske præcisionsvåben nær netop Wonsan.

Missilerne fløj angiveligt op til 200 kilometer ud over Det Japanske Hav. Det kunne dog ikke siges med sikkerhed, hvor mange missiler der var tale om, skriver nyhedsbureauet AP.

45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere