Syg mand erklæret rask af jobcenter: Døde på vej hjem

Syg mand døde kort efter at myndighederne havde erklæret ham rask

Lawrence Bond døde på vej hjem fra jobcenteret efter at have fået en nedslående besked. Foto: Facebook
Lawrence Bond døde på vej hjem fra jobcenteret efter at have fået en nedslående besked. Foto: Facebook

56-årige Lawrence Bond døde af et slagtilfælde i forrige uge, da han var på vej hjem fra et møde på jobcenteret i den britiske by Kentish. Det fortæller hans familie til Camden New Journal.

Ifølge søsteren, Iris Green, havde Lawrence Bond flere problemer med sit helbred - blandt andet med mobiliteten og med vejrtrækningen. Men på trods af det, var hans offentlige forsørgelse blevet stoppet, efter han bestod en test, som erklærede ham ’rask nok til at arbejde’.

Den afgørelse havde den 56-årige brite appelleret mod to gange, og i sidste uge var han indkaldt til et møde på jobcenteret, hvor han skulle have afgørelsen på sin seneste appel. Her fik han igen at vide, at han var egnet til at arbejde, og blev i stedet for sin arbejds-understøttelse tildelt et bidrag for jobsøgende på det, der svarer til omkring 630 danske kroner.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lawrence Bond søster fortæller nu historien for at forsøge at undgå, at noget lignende sker igen. Foto: Facebook
Lawrence Bond søster fortæller nu historien for at forsøge at undgå, at noget lignende sker igen. Foto: Facebook
 

På vejen hen til bussen efter den nedslående besked faldt Lawrence Bond om midt på gaden med et alvorligt slagtilfælde. Trods ambulancereddernes desperate forsøg på at genoplive ham, blev han erklæret død på stedet.

- Jeg er klar over, at receptionens personale ikke har nogen klinisk viden eller ansvar for at have gjort det, siger Iris Green, som fortæller til det lokale medie, at hendes bror var i en ’dårlig fysisk tilstand’ den dag, han døde.

- Jeg har virkelig ondt af de mennesker, som tog imod ham. De står ansigt til ansigt med det forfærdelige  dilemma af at være de ansvarlige for at bede om underskrifter fra folk, som skal erklære sig egnede til at arbejde, selv når de kan se, at folk er meget syge, siger søsteren.

'Kryds-af-samfund'
Hun fortæller, at hun tror, Lawrence Bond led af angst hele sit liv, men at han siden han var 16 år gammel altid har været i arbejde eller under uddannelse. Men hans kostvaner var chokerende dårlige, og han havde efterhånden taget meget på. Da han for to år siden mistede sit faste job, var hans helbred så dårligt, og hans vægt så høj, at han ikke var egnet til ansættelse.

Under sin arbejdsløshed blev hans helbred kun værre, og hans angst blev forværret på grund af frygten for ikke at kunne betale sine regninger. Til sidst turde han knap nok forlade hjemmet for at gå ud og handle.

- Han var meget velfungerende, da han havde et job, og penge, og en bil, og fungerede som et produktivt skattebetalende medlem af samfundet, men han var frustreret over at, selvom han var en intelligent person, så var det som om, han ikke kunne få opfyldt sine behov, siger Iris Green, som nu fortæller historien om sin bror i håb om, at det kan betyde, at Storbritannien ændrer sine regler i det, hun kalder for et ’kryds af-samfund’.

Overfor Camden New Journal bekræfter en talsperson for London Ambulance Service, at der om eftermiddagen torsdag den 12. januar blev sendt en ambulance ud til en patient med hjertestop.

- Den første af vores paramedicinere ankom til stedet på under syv minutter. Desværre, trods vores ansattes bedste forsøg, døde patienten på stedet, siger ambulance-talspersonen.

37-årige Marie er på offentlig forsørgelse. Hun mener selv, at hun er 'For flot til at få et arbejde.

166 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere