Sygehuse spænder livremmen: Nedlægger 350 stillinger

Næste år skal Sjællands Universitetshospital spare 130 millioner kroner. Derfor nedlægges 350 stillinger

Det er blandt andet her på Køge Sygehus, at der skal fyres medarbejdere. Foto: Regionsjaelland.dk
Det er blandt andet her på Køge Sygehus, at der skal fyres medarbejdere. Foto: Regionsjaelland.dk

På grund af en stor sparerunde må Sjællands Universitetshospital nedlægge 350 stillinger.

Det skriver TV Øst, der citerer Dagens Medicin.

100 af stillingerne er i forvejen ubesatte.

Således vil 250 nuværende stillinger blive fjernet fra Sjællands Universitetshospital, der dækker over Køge og Roskilde Sygehus, skriver mediet videre.

- Det er et meget højt tal, og vi skal jo samlet ud og lave besparelser på 130 millioner kroner. Der skal man så huske, at vi har et budget på 2,8 milliarder, men derfor er det stadig mange penge, siger sygehusdirektør Henrik Villadsen til TV ØST.

Af de samlede besparelser skyldes 32 millioner kroner stramninger i Region Sjællands budget.

Det fortæller sygehusdirektøren til Sjællandske.

- Vi har selv en ubalance i aktiviteten på 100 millioner kroner. Vi var jo også ude i besparelser sidste år, siger han.

Sygehusdirektøren uddyber, at behandlingen til patienterne bliver dyrere og dyrere.

Allerede i august meldte regionen ud, at et stramt budget med besparelser ville give afskedigelser.

Det gjorde Region Sjælland, da budgetaftalen for 2019 var kommet på plads.

Her stod det klart, at budgettet for 2019 i hele regionen ville resultere i besparelser for 184 millioner kroner.

Se også: Efter historiske nedskæringer: Fyr bare - Det er ikke en forsørgelsesanstalt

Se også: Rigshospitalet skal spare 122 millioner kroner

Se også: Fyringsrunde i vente på regionshospital: - Man straffer de ansatte

 

147 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere