Sygeplejerske adopterer autistisk mand så han kan få nyt hjerte

- Jeg var nødt til at hjælpe ham. Det var en no-brainer. Han ville være død uden transplantationen

Jonathan Pinkard bor nu hjemme hos Lori Wood, hvor de hygger sig med quizshows og fodbold. Foto: Privat
Jonathan Pinkard bor nu hjemme hos Lori Wood, hvor de hygger sig med quizshows og fodbold. Foto: Privat

Da Jonathan Pinkard, en 27-årig amerikansk mand med autisme, blev slettet fra listen med kandidater til at få en hjertetransplantation, var alt håb om, at han ville overleve, forsvundet.

Indtil han mødte Lori Wood, der er sygeplejerske på Piedmont Newnan Hospital i Georgia, under en indlæggelse i december 2018.

Samfund - 18. aug. 2019 - kl. 20:55 Døde i drukneulykke - her hører mor sin søns hjerte slå i lille pige

- Jonathan var meget syg, men han var ikke kvalificeret til en transplantation, fordi han ikke havde et netværk. Et af kravene er, at man har nogen, der kan passe en efterfølgende, siger den 57-årige sygeplejerske og singlemor til Today Health.

Ventelisterne til at få doneret et nyt organ er lange i USA, og patienterne bliver derfor evalueret for at sikre, at de er ansvarlige nok til at tage sig af sig selv og tage den nødvendige medicin efter transplantationen.

- De kigger på sådan noget som hvorvidt man dukker op til sine lægeaftaler og gør, hvad lægen siger. Hvis man får tilkendt en transplantation og ikke tager sin medicin, så mister man den, siger Anne Paschke, der er talsmand for United Network for Organ Sharing, til Today Health.

34 piller om dagen
Jonathan Pinkard havde været indlagt med hjertet adskillige gange, og flere gange blev han udskrevet til et mandeherberg, da han ikke havde andre steder at tage hen.

Men efter at have kendt den 27-årige hjertesyge mand i et par dage, var Lori Wood ikke i tvivl. Så hun spurgte ham, om hun måtte blive hans værge.

Se også: Forsker: Så tæt er man på at kunne bruge grisehjerter i mennesker

- Jeg var nødt til at hjælpe ham. Det var en no-brainer. Han ville være død uden transplantationen.

Så efter at have fået sit nye hjerte i august, flyttede Jonathan Pinkard ind hos Lori Wood. Og selvom de slet ikke kendte hinanden i forvejen, fandt de hurtigt ud af, at de har en fælles passion for quiz og fodbold.

- Jonathan har sin stol, og jeg har min stol. Vi elsker gameshows og giver hinanden highfive, når vi svarer rigtigt. Han er meget kærlig, fortæller Lori Wood, der hver dag sørger for, at Jonathan Pinkard får taget samtlige af sine 34 piller. Hun kører ham også frem og tilbage, når han skal til lægen og lærer ham nogle af de vigtige ting, han skal kunne for i fremtiden at leve et selvstændigt liv.

- Hun behandler mig som en af sine sønner. Det er jeg virkelig taknemmelig for, siger han til Today Health.

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere