Sygeplejerske til Mette F.: Du skulle selv prøve det

Susie Wordenskjold mener, at statsministeren mangler fuldstændig føling med sygeplejerskernes pressede situation

Susie Wordenskjold giver ikke meget for statsministerens peptalk til hendes i forvejen pressede faggruppe. Foto: Per Rasmussen
Susie Wordenskjold giver ikke meget for statsministerens peptalk til hendes i forvejen pressede faggruppe. Foto: Per Rasmussen

Bølgerne er gået højt blandt landets sygeplejersker, siden statsminister Mette Frederiksen ved et pressemøde tirsdag aften bad det i forvejen pressede sundhedspersonale om at smøge ærmerne op og yde - endnu - en ekstraordinær indsats for at hjælpe samfundet igennem en ny, potentiel krisesituation med en markant stigning i antallet af covid-19 patienter på sygehusene.

En af dem, der som en del af frontpersonalet har haft corona tæt på sig både fagligt og privat, er sygeplejerske Susie Wordenskjold.

Hun er bestemt ikke begejstret for statsministerens 'opsang', der følger i halen af en arbejdskonflikt, som regeringen satte en stopper for, uden at sygeplejerskerne havde fået så meget som en femøre ekstra for deres indsats.

Susie Wordenskjold fik sit første vaccinestik 27. december i fjor på sin daværende arbejdsplads Bispebjerg Hospital. På det tidspunkt havde hun allerede oplevet et stort arbejdspres og selv at være syg med covid-19. Foto: Per Rasmussen
Susie Wordenskjold fik sit første vaccinestik 27. december i fjor på sin daværende arbejdsplads Bispebjerg Hospital. På det tidspunkt havde hun allerede oplevet et stort arbejdspres og selv at være syg med covid-19. Foto: Per Rasmussen

- Statsministeren skulle selv prøve at stå alene med 16 patienter og køre hjem fra arbejde med følelsen af, at man burde have gjort mere for de enkelte patienter, men at det bare var umuligt, fordi man ikke kunne løbe stærkere.

- Mette Frederiksen kan ikke tillade sig at stille sig op på den måde og bare ignorere vores problemer med udbrændte medarbejdere.

Hvis konsekvensen nu er, at de udbrændte skal løbe endnu stærkere, så skal man som patient nærmest være rask for at kunne klare sig igennem en indlæggelse, siger Susie Wordenskjold, der efter 18 år på Bispebjerg Hospital 1. september i år trådte et skridt tilbage fra frontlinjen - og behandling af akutpatienter - og nu i stedet varetager et job som projektsygeplejerske på Rigshospitalet.

Mette Frederiksen kom med en appel til et allerede presset sundhedsvæsen: 'Vi har brug for en ekstra ordinær indsats'.

'Vi har brug for en ekstra ordinær indsats,' lød det fra Mette Frederiksen på pressemødet.

Stolthed forsvandt
Den 46-årige mor til tre har i et tidligere interview med Ekstra Bladet fortalt om, hvordan hun kæmpede med senfølger efter selv at være blevet smittet med covid-19 på sit job som sygeplejerske på Bispebjerg Hospital i foråret 2020.

Da hun dernæst selv fik behov for hjælp i form af flere indlæggelser, stod det endnu klarere for hende, at sundhedspersonalet - hendes egne kolleger - gabte over en alt for stor opgave.

- Jeg har intet at udsætte på min arbejdsgiver, det er systemet, den er gal med, siger Susie Wordenskjold, som ud over sine indlæggelser oplevede at ligge isoleret i en længere periode i sin kælder i familiens hjem i Rungsted.

Trods vrede og frustrationer over manglen på forståelse for sit arbejde, så tøver Susie Wordenskjold ikke med at anbefale unge at blive uddannet som sygeplejerske. - Det er verdens dejligste job, der skal bare lige ryddes op ved at give os bedre løn og arbejdsvilkår, siger hun. Foto: Susie Wordenskjold
Trods vrede og frustrationer over manglen på forståelse for sit arbejde, så tøver Susie Wordenskjold ikke med at anbefale unge at blive uddannet som sygeplejerske. - Det er verdens dejligste job, der skal bare lige ryddes op ved at give os bedre løn og arbejdsvilkår, siger hun. Foto: Susie Wordenskjold

Som om det ikke var nok med Susie Wordenskjolds faglige og personlige erfaringer med covid-19, så blev hendes far også ramt af sygdommen i foråret i år.

Efter et slemt forløb, hvor han havde ligget på intensiv afdeling i 25 dage, blev han flyttet til et sengeafsnit, hvor personalet ikke vidste, hvordan de skulle håndtere ham.

- Jeg har altid været stolt af mit fag og mit virke, men stoltheden gik fløjten, da jeg oplevede den mangelfulde behandling af min far.

Mødt med vrede i stedet for omsorg
Susie Wordenskjolds far døde 19. maj i år som følge kvælning. Han blev 76 år og var inden sit covid-19 forløb rask og mere frisk end så mange andre på sin alder. Susie Wordenskjold kører en sag i Patientklagenævnet på baggrund af personalets utilstrækkelige behandling af hendes far.

- Han var på sengeafsnittet for at lære at synke sin mad igen og øve sig i at gå, men personalet, som ofte bestod af studerende, var slet ikke gearet til at modtage og håndtere intensiv-patienter.

- De hældte sukkerholdigt væske i hans lunger, selvom det var det sidste, de skulle gøre, og det døde han af, siger Susie Wordenskjold og vender igen blikket mod statsministeren.

- Da jeg selv og min far fik brug for hjælp, kom det som et slag i ansigtet, hvor presset sundhedspersonalet er. De skældte ud, når man ringede, og jeg så med mine egne øjne, at man tabte menneskeliv på gulvet, fordi der manglede hænder og kompetancer hos dem, der var der.

- Patienter blev mødt med vrede i stedet for kærlig omsorg, tilføjer Susie Wordenskjold.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør to kritiske interviews med Liberal Alliance og Venstre om mink-sagen i podcasten 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri