Sygeplejerskerne udsender strejkevarsel: - Hvad skulle vi have gjort i stedet?

Hvis der bliver indgået en strejke, kan det betyde udskudte behandlinger i sundhedsvæsenet

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, håber, at det ikke bliver nødvendigt at iværksætte en varslet strejke. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, håber, at det ikke bliver nødvendigt at iværksætte en varslet strejke. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Torsdag indgav Dansk Sygeplejeråd (DSR), der repræsenterer en stor del af landets sygeplejersker, et strejkevarsel til arbejdsgiverne.

Strejke blandt sygeplejersker kan få mange til at tænke på udskudte behandlinger, men varslet er ikke med henblik på en strejke. Det fortæller formand for DSR Grete Christensen.

- Det er at lægge en trussel over for arbejdsgiverne. Strejkevarslet er ikke med strejke som mål, men med intentionen med varslet kan få parterne ført sammen, siger hun til Ekstra Bladet.

Udnytter ikke corona
Strejkevarslet kommer på et tidspunkt, hvor hospitalsvæsenet har været under pres på grund af covid-19, men det er ifølge Grete Christensen ikke noget, DSR forsøger at lukrere på.

- Er det fair at bruge en global pandemi som affyringsrampe for lønforhandlinger, hvor rigtig mange står i en langt sværere situation uden job?

- Jeg synes ikke, vi bruger pandemien som affyringsrampe. Vi er klar over, vi er i en situation, hvor pandemien er en del af vores bagtæppe i øjeblikket.

- Det er nødvendigt og ønsket. Sygeplejerskerne oplever ikke, at der er en sammenhæng med den løn, de får, og da de ikke synes, at der er tegn på, at det bliver bedre med den nye overenskomst, har de ønsket at sige nej til den, siger Grete Christensen.

- Hvis I skal have en højere grundløn, skal der vel modregnes i de mange tillæg, som sygeplejerskerne har fået over årene?

- Hvorfor det? I dag er grundlønnen 25.000 kr., og det er den i de første otte år i det regionale system for at have taget en mellemlang videregående uddannelse på tre og et halvt år på SU og for at gå ud og tage ansvar for syge mennesker liv.

- Vi står i en situation, hvor vi synes, at vi er fastlåst i den danske aftalemodel.

Hvad skulle vi ellers have gjort?
Hovedbestyrelsen i DSR havde anbefalet deres medlemmer at stemme 'ja' til OK21, men det blev et snævert 'nej'. Afstemningen viste, at 47,3 procent stemte 'nej', mens 46,5 procent stemte 'ja'.

- Er det ikke voldsomt at varsle strejke, når hovedbestyrelsen har anbefalet et ja til OK21, samtidig med at det blev stemt med et så snævert flertal?

- Hvad synes du, vi skulle have gjort i stedet for?

- Det er jo ikke op til mig.

- Men når nu du spørger, om jeg synes, det er lidt voldsomt, tror jeg, at det nej havde været meget større, hvis vi ikke havde anbefalet et ja. Jeg tror, der er mange, der har lyttet til os.

- Vi anbefalede at sige ja til overenskomsten, og at man i øvrigt i fællesskab med de andre i forhandlingsfællesskabet rettede den her appel til Christiansborg.

Hun tror, at medlemmerne har stemt nej til OK21, fordi de kan se, at politikerne ikke vil blande sig.

Greta Christensen retter en appel til Christiansborg-politikerne, som hun siger vil have det løst ved overenskomstforhandlingerne.

- Der er nogle - det kunne være arbejdsgiverne - der sammen med os rettede en appel til Christiansborg om, at man begyndte at kigge på, hvad det er for nogle urimeligheder i den måde, der blev vedtaget for mere end 50 år siden, siger hun og henviser til tjenestemandsreformen, der blev vedtaget i 1969.

Tilfreds med sin indsats
- Dine medlemmer går mod hovedbestyrelsens anbefaling om at stemme ja til OK21. Føler du, at du har gjort det godt nok som formand?

- Det gør jeg. Det har jeg også fået mange tilkendegivelser på. Det er en sammenblanding af udefrakommende ting, som har medført, at vi nu sidder i en utrolig vanskelig situation.

- Samlet set er det jo arbejdsgiverne, der sidder i den værst tænkelige situation. De har så mange medarbejdere, der ikke er tilfredse med den løn, de får for det arbejde, de udfører.