Symfoniorkester nedlagt

Budgettet er blevet mere end halveret på fem år, og nu går den ikke længere for Storstrøms Symfoniorkester

Efter rundt regnet 60 år er det slut med Storstrøms Symfoniorkester. Orkestret er blevet nedlagt, meddeler ensemblechef Claus Due til Lolland-Falsters Folketidende.

Lukningen skyldes først og fremmest økonomi. På fem år er orkestrets budget - der betales af Kulturministeriet og de seks kommuner i Kulturregion Storstrøm - blevet mere end halveret fra 1,3 millioner kroner til mindre end 600.000 kroner.

Samtidig har det i stigende grad været nødvendigt at hyre professionelle musikere for at besætte alle pladserne, og så slår de 600.000 kroner ikke til.

- Det er ganske simpelt hen ikke nok til at finansiere orkestret, siger Claus Due til Folketidende.

Storstrøms Symfoniorkester bestod af professionelle musikerne fra Ensemble Storstrøm på nøgleposterne og derudover af regionens dygtigste amatørmusikere, særligt tilkaldte professionelle musikere samt MGK-elever og enkelte musikskoleelever - i alt cirka 60 musikere.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere