Syrisk kvinde flygter med mand og børn: Sverige er bedst!

En syrisk kvinde blev sent onsdag aften hjulpet af sted mod Sverige med sine meget trætte børn og sin mand

Denne syriske kvinde mener, at Sverige er det bedste sted for hendes familie. (Foto: Per Rasmussen)
Denne syriske kvinde mener, at Sverige er det bedste sted for hendes familie. (Foto: Per Rasmussen)

Scenen var kaotisk, da et tog på perronen ved færgelejet i Rødby onsdag aften mellem kl 22.30 og 23.00 pludselig blev rømmet, lige efter det var blevet fyldt med håbefulde flygtninge, der var på vej til København, og derfra videre til Sverige.

Et sandt virvar af flere hundrede flygtninge, politifolk og hjælpende danskere var ellers klar til at sende toget af sted mod Sverige, men efter tre kvarters tid, blev toget pludselig rømmet igen.

Flygtningene blev i stedet hjulpet ind i biler, som danskere i hobetal havde stillet til rådighed med chauffører, som kunne køre dem mod København, og derfra videre til Sverige, som mange flygtninge har som endestation.

Ekstra Bladets udsendte talte både med en politimand og en række danskere, som fortalte, at flygtningene havde fortrudt at tage med toget, og de var nervøse for at blive i toget.

Politiet som ellers var mødt talstærkt op, og tog situationen meget roligt, og gjorde intet for, at forhindre danskerne i at køre af sted med formentlig over 100 flygtninge.

(Foto: Per Rasmussen)
(Foto: Per Rasmussen)

Ekstra Bladet talte med en syrisk kvinde, der havde en meget træt søn hængende over skuldrene, og med hendes mand, som havde et sovende barn siddende på skuldrene.

- Vi er på vej til Sverige.

Hvorfor ønsker I ikke at blive i Danmark?

- Fordi Sverige er bedst. Jeg har to børn, og vi er her som en familie. Vi har været i Danmark i toget siden i morges, lød det fra den syriske kvinde.

Også de flygtninge, Ekstra Bladet mødte i Malmø tidligere på ugen forklarede, hvorfor de gerne hurtigst muligt ville igennem og væk fra Danmark. (Video: Camilia Soltani)

Herefter blev Ekstra Bladet afbrudt af en dansker, der var tilstede for at hjælpe den syriske kvinde og hendes familie.

Hun blev gennet ind i en bil med sin familie og på vej videre mod Sverige, ligesom hundredvis af andre flygtninge, der ønsker at forlade Danmark til fordel for vores broderland.

131 kommentarer
Vis kommentarer