Hun sidder med sin nyfødte datter på armen, da e-Boks-beskeden tikker ind.
Faderskabserklæringen.
Der er kun en enkelt kasse, hun har mulighed for at udfylde: 'Ukendt fader/fader vil ikke vedkendes faderskab', står der.
- Ingen af delene kunne være længere fra sandheden, siger 40-årige Louise Maagaard til Ekstra Bladet.
Rutsjebanetur
19. januar 2020 kommer lille Elvira til verden. Hun er lillesøster til seksårige Marius og datter af Louise Maagaard og Henrik Sandberg.
Præcis et halv år inden hun bliver født, dør hendes far, Henrik, pludseligt.
- På det tidspunkt var jeg gravid i 12. uge, og resten af graviditeten blev rigtig hård. En rutsjetur på alle leder og kanter.
- Jeg kunne jo ikke lægge mig i fosterstilling for nedrullede gardiner og tude hele dagen. Der var en lille dreng, der stadig skulle op, skulle i børnehave og have smurt madpakker. Hans hverdag skulle jo fortsætte, samtidig med, at han skulle kunne tale med mig om sit savn, fortæller nordjyden Louise, der er uddannet keramisk designer.
Mens Louise kæmper sig gennem sorgen og resten af sin graviditet, skænker hun det ikke en tanke, at der nogensinde skulle være nogen, der ville sætte spørgsmålstegn ved, om Henrik var far til den lille pige i hendes mave.
- Der er ikke andre muligheder. Begge vores børn er lavet på fertilitetsklinik i reagensglas. Så al dokumentation for hvordan, hvornår og hvem er ligesom ikke til at diskutere, siger hun.
Ikke noget valg
Da den nybagte andengangsmoder modtager faderskabserklæringen i sin e-Boks og kan konstatere, at Henriks navn ikke passer i nogen kasse, ringer hun til Familieretshuset.
- Jeg fik fat i en, der sagde, at jeg bare skulle skrive under. Der var ikke rigtig noget valg. Medmindre jeg ville i retten og køre en faderskabssag. Hun understregede, at hvis jeg ikke skrev under, så ville hun notere sig, at jeg modsatte mig samarbejde, og dermed sende den videre i retssystemet.
- Jeg følte mig totalt trådt på, og jeg havde en klar fornemmelse af, at hun syntes, at jeg var nærtagende, fortæller Louise, der efterfølgende kontakter en familieadvokat, der råder hende til det samme, fordi 'systemet er simpelthen for tungt og firkantet at modsætte sig', som advokaten siger.
Slugte en kamel
Resultatet bliver, at Louise lukker øjnene, trækker vejret dybt og sætter kryds i boksen 'ukendt far'.
- Jeg slugte en kæmpe kamel og havde virkelig dårlig samvittighed overfor Henrik.
- Det løb mig koldt ned ad ryggen, da jeg sad og skulle udfylde de der ting. Vi har levet sammen i ti år som et gift par - vi var bare ikke gift. Havde vi været det, var det hele gået automatisk.
- Men faktisk ville det have været o.k., hvis de kunne skrive en note ved siden af boksen, hvor der stod, at faderen var afgået ved døden. Men det kunne åbenbart ikke lade sig gøre.
Efter Louise har skrevet under, hører hun ikke noget. Hun ender med selv at kontakte Familieretshuset, hvor sagen nu ligger, og her får hun at vide, at sagen er videregivet til retten i Aalborg.
- Jeg forsøgte at fortælle, at jeg jo har fuld dokumentation for, at Henrik er far til barnet. Alt står i journalen fra fertilitetsklinikken - hvornår jeg blev insemineret, hvornår jeg blev gravid, hvornår vi hørte hjertelyd osv. Klinikken var søde og hjalp os meget. De skrev en masse papirer, som jeg sendte til Familieretshuset, men de har alligevel ikke ville sige god for det.
Lige til højrebenet
I sidste uge måtte Louise møde op i retten i Aalborg og afgive sin forklaring.
- Så skulle jeg sidde der og svare på, om jeg havde været sammen med andre end Henrik. Jeg synes, det er så provokerende. Det ville man aldrig spørge en gift kvinde om. Men Henrik og jeg blev aldrig gift, selv om vi var sammen i mere end 10 år.
- Han var bryllupsfotograf. Vi skulle selvfølgelig bare have været gift, men Henrik havde en slags arbejdsskade og ville have den helt store pakke med slotsbryllup, hvor jeg mere var til en lille havefest, siger Louise med en smittende latter.
- De skal jo sikre sig barnets ret til en fader og barnets retssikkerhed. Er det ikke o.k., at de beskytter børn på den måde?
- Generelt, helt sikkert. Men al dokumentation er her bare. Jeg synes, at den ligger lige til højrebenet.
- Så på den måde kan jeg slet ikke forstå det. Der er brugt så mange mandetimer i systemet på det her, der er brugt tid i de overfyldte retssale, og det er samfundets penge, der bliver brugt på det. Det er i mine øjne helt hul i hovedet.
(Artiklen fortsætter under dokumentet)
Barnedåb
Onsdag i denne uge kom afgørelsen fra retten endelig: Henrik Sandberg er far til den lille pige. Og det kommer til at stå på faderskabserklæringen.
- Det er dejligt. Jeg er meget lettet - også over, at afgørelsen kom nu. For vi holder barnedåb søndag.
- Mit højeste ønske har været, at Elvira kunne få hans efternavn - ligesom Marius. Det kan hun nu.
19. juni 2019 vågner den 51-årige fotograf Henrik Sandberg op med kvalme. Han og Louise joker med, at han har sympati-graviditets-kvalme. På det tidspunkt er Louise Maagaard gravid i 12. uge med deres andet barn.
- Men det er ikke værre, end at dagen gik sin gang, og hen på eftermiddagen spurgte jeg, om han havde det bedre, hvortil han svarede, at han stadig kunne mærke det - men det var egentlig o.k. Så jeg tog vores søn Marius med ud at cykle en tur og handle lidt.
Direkte i scanner
Der går ikke lang tid, før Henrik ringer til Louise. Han spørger, om hun ikke vil komme hjem. Han føler sig 'helt skæv i hovedet', får han formuleret.
- Jeg havde faktisk svært ved at forstå, hvad han sagde. Så jeg fik min mor med hjem for en sikkerheds skyld. Jeg kan huske, at vi skyndte os. Og da vi trådte ind ad døren, kunne vi med det samme se, at den var helt gal.
Mormor tager Marius med sig, mens Louise ringer efter en ambulance.
- Da ambulancen kom, var han ikke længere kontaktbar. Han blev kørt til sygehuset og kom direkte i scanner.
- Den første scanning viste, at han havde fået en blødning i hjernen, og der var så meget blod, at de ikke kunne operere ham.
Hårdt år
- Lægerne troede ikke, at han ville overleve det første døgn. Så jeg ringede efter min mor og Marius, der kom ind for at sige farvel til sin far. Henrik endte dog med at ligge på intensiv i seks dage, inden han døde.
- Hvordan har I det i dag?
- Det har været et meget hårdt år, må jeg indrømme.
- Jeg synes, at det er meget at skulle bokse med systemet omkring, hvem der er fader til min datter, når det kun kan være Henrik.
Savner far
- Hvordan har Marius det?
- Han har det godt. Han savner sin far, og han har mange minder. Men det er meget konkret, når han savner. For eksempel savner han, at Henrik kan bygge Lego med ham, fordi han synes, at jeg er så dårlig til det.
- Jeg har gjort meget ud af, at der ikke var noget, der skulle pakkes væk for Marius. Så han har været med hele vejen i processen. Han var med til bisættelse og har valgt gravsten og gravsted, og vi taler generelt meget om Henrik og om sorgen.
