Syvårig dreng sender brev til sin afdøde far i himlen: Pludselig kom der svar

En simpel gestus fra det britiske postvæsen, Royal Mail, har gjort en lille dreng meget glad, fortæller hans mor

En rørende og livsbekræftende historie med et sørgeligt udgangspunkt går netop nu viralt på internettet.

Syvårige Jase Hyndman fra England ønskede at skrive et brev til sin far, som han skulle have på sin fødselsdag tidligere på måneden. Det var bare et problem: Jases far ikke længere er i blandt os.

Det tog dog ikke modet fra den unge knægt, der smed brevet i postkassen og adresserede brevet til 'himlen'.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt BBC, ligesom Jases mor har delt et opslag om episoden på Facebook.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Med sin egen håndskrift bad Jase postmanden om at levere dette brev til Jases far i himlen. Foto: Teri Copland/Ritzau Scanpix
Med sin egen håndskrift bad Jase postmanden om at levere dette brev til Jases far i himlen. Foto: Teri Copland/Ritzau Scanpix
 

'Kære postmand. Kan du tage dette med til himlen til min fars fødselsdag, tak'.

Brevet kunne nemt være blevet kasseret eller glemt af medarbejderne på posthuset, men det gjorde det ikke.

I stedet nåede det op til den ansvarlige for postforsendelser, Sean Milligan, der tog sig tid til at svare på brevet:

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her er kopien af det brev, som Jase modtog fra den ansvarlige for postforsendelser. Foto: Teri Copland
Her er kopien af det brev, som Jase modtog fra den ansvarlige for postforsendelser. Foto: Teri Copland
 

'Det var vanskeligt at undgå stjerner og andre galaktiske genstande på vej til himlen. Men vi kan forsikre dig, at dette særlig vigtige brev er leveret.'

Jases mor, Teri Copland, er fuld af begejstring over svaret fra postvæsenet, der betyder alt for hendes søn.

- Han er vildt begejstret og bliver ved med at sige 'min far fik mit brev, mor'.

- Jeg vil gerne have at folk kan se, at en lille kærlig gestus kan have stor betydning på andres liv. Royal Mail tog sig tid, og det giver mig så meget glæde, siger hun ifølge BBC.

Glad mor
I et opslag på Facebook har hans mor, Teri Copland, delt historien, der i skrivende stund er delt mere end 250.000 gange, kommenteret 49.000 gange og fået 459.000 tilkendegivelser.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

'For et par uger siden sendte min syvårige søn et brev til sin far i himlen, og i dag fik han et fint svar fra postmanden.'

'Jeg kan ikke beskrive, hvor glad han er for, at hans far har fået brevet... I behøvede ikke at skrive tilbage, I kunne have valgt at ignorere brevet, men det, at I tog jer tid til skrive tilbage til en lille dreng, I aldrig har mødt, er stort gjort af Royal Mail (det britiske postvæsen, red.).

'I har lige genoprettet min tillid til menneskeligheden, og tak det betyder virkelig alt for ham'

James Hyndmand døde i maj 2014, 28 år gammel, da Jase var bare tre år gammel. Siden har han, hans søster på ti, Neive, og deres mor hvert år markeret James' fødselsdag 6. november.

Se også: 'Sikke en fyr!': Pilot køber pizzaer til 159 strandede passagerer

Se også: Betjent blev hyldet over hele verden: Nu er der nyt i sagen

Se også: Anne rørt til tårer over DSB: Uden dig havde jeg ikke fået sagt farvel til min far

91 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere