Tårnhøj sydsudansk basket-talent løj sig 12 år yngre i Canada

17-årig udvekslingsstudent fra Sydsudan var skolens store talent på basketballholdet. Nu anklager myndighederne ham for at være 29

Det var næsten for godt til at være sandt for basketballtræneren på den canadiske high school i Windsor, Ontario, Catholic Central.

Træner Pete Cusumanos nye spiller, Jonathan Nicola, den 17-årige unge mand fra Sydsudan, der er i Canada på et studentervisum, kunne nemlig ikke passe bedre ind på holdet.

Med en kampvægt på 91 kilo og to meter i højden kunne Jonathan Nicola både få bolden i nettet og stå godt fast på jorden.

Ikke overraskende gik der heller ikke lang tid før Jonathan Nicola blev sået til at være skolens nye talent.

- Jeg tror, at ham her har en chance i NBA, lød det fra den forhåbningsfulde træner ifølge det britiske medie The Guardian.

Ugler i mosen
Men tidligere i denne uge blev Jonathan Nicola arresteret af de canadiske myndigheder.

Anklaget for være 29 år gammel, mens han i sin ansøgning skrev, at han kun var 17.

Det skriver The Guardian.

- Da han for nyligt ansøgte om et turistvisa til USA, fandt vi ud at, at det var den samme person, som tidligere har søgt om visa til USA med fødselsdag første november 1986, siger de canadiske myndigheder til The Guardian.

Jonathan Nicola sidder lige nu varetægtsfængslet i et canadisk fængsel, mens han venter på at de canadiske udlændingemyndigheder tager stilling til hans sag, skriver Guardian.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere