Tæskede turister sønder og sammen: Her er dommen

En britisk familie blev udsat for et ualmindeligt voldsomt overfald i Thailand i april måned. Gerningsmændene har nu fået deres dom

Videoen her viser det brutale overfald, der fandt sted den 13. april i år (ADVARSEL: VOLDSOMME BILLEDER)

En rejse til Hua Hin i Thailand i april udviklede sig til et sandt mareridt for en britisk familie på tre.

Det britiske ægtepar Lewis og Rosemary Owen på henholdsvis 68 og 65 år var på ferie med sønnen Owen Jr., da de tre blev brutalt overfaldet på åben gade. Fire thailandske mænd slog, sparkede og trampede på familien, til de lå bevidstløse på gaden.

112 - 28. apr. 2016 - kl. 10:46 Voldsom video: Britiske turister overfaldet i Thailand

I videoen ovenfor kan man se en gruppe unge thailændere omringe familien. Der opstår en konfrontation, skub og råberi, hvorefter gruppen pludselig overfalder faren, moderen og sønnen.

Det lokale politi frigav i april måned overvågningsvideoen i håb om at finde frem til gerningsmændene.

Det lykkedes hurtigt at finde de fire gerningsmænd bag overfaldet, og de har nu hver fået en dom på to års fængsel.

Det skriver mx.dk.

Hjerneskade og operation
65-årige Rose Owen er som følge af det voldsomme overfald blevet hjerneskadet og er blevet opereret i hovedet. Ligeledes fik også far og søn ifølge engelske Mirror alvorlige skader i hovedet og måtte sys med flere sting.

Owen Jr. bor i Singapore, og de seneste 20 år er ægteparret rejst til Thailand for at fejre det thailandske nytår med sønnen. Familien har dog ingen planer om at vende tilbage til Thailand efter den voldsomme hændelse.

Se det brutale overfald i videoen foroven.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere