Tæt på afgrunden på toppen af Everest: Jeg tænkte - nu skal jeg dø

Rasmus Kragh skulle som den første dansker uden ilt, nå toppen af Mount Everest, men livsfarlige udfordringer skubbede den erfarne bjergbestiger så tæt på afgrunden som overhovedet muligt

Vinden hviner udenfor, og Rasmus kan mærke de kraftige stød rokke i teltet. Den hiver fat i teltdugen og rykker teltet op fra jorden. 

- Jeg ligger i det, mens vinden får det til at lette. Jeg flyver og drejer rundt på hovedet, som var jeg i en tørretrumbler. Jeg har ingen kontrol, og jeg kan intet gøre.

- Jeg tænkte bare, at det var det, og nu skal jeg dø, siger Rasmus Kragh til Ekstra Bladet.

Hvem er Rasmus Kragh

Som den første dansker nogensinde ville Rasmus Kragh nå toppen af Mount Everest uden kunstig ilt og hjælp fra nogen.

Planen var, at den 28-årige bjergbestiger ville nå bjergets top på 8.848 meter den 22. maj 2017.

Han skulle overleve i bjergets farlige dødszone, som starter i 8000 meter. Her er ilten så lav, at kroppen arbejder på højtryk for bare at trække vejret og holde sig varm.

Rasmus er en rigtig sportsmand, som elsker naturen. Han har en passion for bjerge, som har sat ham på kursen mod toppen af verdenen.

Han har en baggrund som landsholdsløber og er uddannet sergent fra hæren og i alpint friluftsliv i Norge.

Han har stor erfaring med klatring og bjergbestigning, og har blandt andet besteget Khan Tengri på 7000 meter og Cho Oyu og Manaslu, som begge er over 8000 meter. Alle er gange har han været alene, uden support og uden kunstig ilt.

Den tidligere eliteløber befinder sig 7.700 meter over jorden. Han er på vej ned fra Mount Everest, hvis top han forsøgte at nå uden kunstig ilt eller hjælp fra nogen.

200 meter fra toppen af verdenen
Turen har været undervejs i mere end et år, men fire dage efter topforsøget for alvor går i gang, møder Rasmus sin værste frygt og beslutter at vende om blot 200 meter fra målet.

Her vender Rasmus Kragh om fra sit topforsøg. Han er ved 8600 meter ved klippen ' Mushroom rock'. Privatfoto Tæt på Rasmus: Jeg fandt syv lig på Mount Everest

- Jeg kunne se toppen, og jeg kunne næsten mærke den, siger Rasmus til Ekstra Bladet i dag.

Men fra det ene øjeblik til det andet forsvinder alt håb, da en kraftig vind river fat i bjergets top.

- Alt inde i mig skriger på at nå målet. Men når jeg ser vejret foran mig, ved jeg godt, at der er en stor risiko ved det, siger Rasmus.

Han tager sin radio og ringer til ekspeditionslederen, som befinder sig nede i Advanced Basecamp ved bjergets begyndelse.

Der er ingen tvivl. Vinden, som Rasmus for alt i verden skal undgå, er på vej med hastig fart.

Se også: Dansker mod toppen af Mount Everest uden ilt: Min krop brød sammen

På vej i afgrunden
I seks timer klatrer den 28-årige bjergbestiger ned for at komme i sikkerhed i Camp 2. Omkring klokken syv om aftenen når han frem, uden energi, med frostskader og tørstig efter 24 timer uden vand.

Han har brug for at hvile sig, hvis han vil nå jorden i live. Men de kraftige vindstød gør det næsten umuligt at finde ro, og da solen står op, har Rasmus næsten ikke lukket et øje.

- Om morgenen er stormen værre, og pludselig har vinden taget så hårdt fat i teltet, at jeg svæver i luften.

Rasmus ryger ind i bjergsiden, klipper og sten, imens han magtesløs flyver rundt i teltet.

- Efter flere sekunder, stopper tiden pludselig. Vinden går i stå, og jeg kan igen trække vejret.

Rasmus skynder sig at rive lynlåsen op og kaste sine hænder ud og klamre sig fast til en klippe. Han hiver sin sovepose med ud, og så flyver teltet væk - ud over en kant og ned i afgrunden. 

- Det er et held, at jeg er i live, siger Rasmus.

Giver aldrig op
Den 22. maj sluttede drømmen om at nå toppen af verden på spidsen af Mount Eversts 8.848 meter.

Selvom Rasmus i dag er ærgerlig over, at han ikke kom i mål, er han glad for at være i live.

- Var jeg fortsat mod toppen, var jeg i værste tilfælde død og i bedste uden flere lemmer tilbage, siger Rasmus, som nu er på vej mod Danmark.

Siden han kom ned fra bjerget, har han været i Katmandu i Nepal, hvor han har genfundet sin energi, sovet i en ordentlig seng og fået frisk mad.

Nu er han klar til at vende hjem til sin kæreste og familie, imens han vil overveje, hvornår hans næste forsøg skal være.

- Det er klart, at jeg vil prøve igen. Jeg giver ikke op, siger Rasmus.

41 kommentarer
Vis kommentarer