Det var kun et utroligt held, samt en snarrådig kvindes indsats, der gjorde at Karsten Nielsen ikke mistede livet, da hans hus pludselig stod i lys lue om eftermiddagen torsdag den 21. maj.
Branden, der med stor sandsynlighed opstod på grund af en defekt ukrudtsbrænder, skete på Gl. Århusvej i Viborg, klokken 16.15, hvor den 64-årige tømrer netop havde lagt sig i kælderen for at tage sig en middagslur:
- Jeg blev vækket af en kvinde, der hamrede på dør og vinduer. Jeg kom op og kunne med det samme lugte røg. Så kunne jeg høre flammerne buldre. Jeg kan faktisk ikke kan erindre, hvordan jeg kom ud af huset. Det næste jeg husker er, at jeg står i mit undertøj udenfor og ser hele hytten stå i flammer, fortæller Karsten Nielsen, hvis hus, tømrerværksted og bil gik til i branden.
Modig kvinde reddede mand fra druknedøden
Redningskvinden fik Karsten aldrig takket. Derfor har han efterfølgende efterlyst hende i en kontaktannonce og på Facebook:
- Hvis hun ikke havde været der, så er jeg ret sikker på, at jeg var brændt inde. Det var virkelig tæt på. Derfor ville jeg gerne i kontakt med hende for at takke hende ansigt til ansigt, fortæller tømreren, der i går fik held med sit forehavende:
- Jeg kom - via Facebook-efterlysningen - i kontakt med kvinden, der er i fyrrerne og bor i Silkeborg. Hun var til en undersøgelse på Viborg Sygehus. Herefter ville hun gå en lang tur og så kom hun tilfældigt forbi mit hus og så røgen. Hun kunne ikke se nogen mennesker, men bankede for en sikkerheds skyld på døre og vinduer. Nu skal vi mødes på onsdag i Silkeborg. Hun mener ikke selv, at det hun gjorde var noget særligt, men det synes jeg, konstaterer Karsten Nielsen, der nu bor på hotel og ikke er sikker på at hans firma kommer op at køre igen:
Bandeleder stukket ned: Ulla reddede mit liv
- Alt er brændt. Lige nu ligger arbejdet helt stille. Jeg er 64 år gammel og skal også snart til at tænke på at skrue lidt ned.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.