Tager 19 timer at gøre klar til godstog hver gang: - Lyder meget bøvlet

Aarhus Letbane har postet millioner i molboarbejde på Grenåbanen - hvis der skulle komme et godstog forbi

I den lange saga om Aarhus Letbane, som efter utallige bump kører nogenlunde planmæssigt i Smilets By, er der nu udsigt til endnu et kapitel - denne gang om den for tiden meget stille strækning mellem Aarhus og Grenå, hvor rusten på tredje år gnaver i skinnerne.

Her har Aarhus Letbane overtaget cirka 80 km jernbane fra Banedanmark, der var så glad for udsigten til et ejerskifte, at man tilbød at sælge skinner, perroner og stationsbygninger for én krone.

Banens genåbning er for tiden sat til næste forår - halvandet år forsinket.

Fra politisk side er der en fast betingelse: Der skal kunne køre godstog til og fra Grenå Havn. Til gavn for havnens vækst og især til gavn for den nødlidende Norddjurs Kommune.

- Det var et helt klart vilkår for vores accept af letbanens overtagelse. Grenå Havn skal kunne betjenes med tog - lige som før i tiden, siger borgmesteren i Grenå, Jan Petersen (S), Norddjurs kommune.

Forskellig tog-bredde
Her opstod straks et problem, idet et letbanetog er næsten en meter smallere end et almindeligt tog. Med andre ord måtte de 19 stationers perroner gøres lidt bredere, så både unge og svagelige kunne stige ombord på letbanetoget uden at skvatte ned på sporet.

Men så var der jo ikke samtidig plads til et bredt godstog.

Problemet blev imidlertid tonet ned hos letbanen. Det blev løst - formedelst et par håndfulde millioner kroner - med opsætning af klapper af rustfrit stål, som blev monteret vandret på perronens kant ind mod toget. De er fastgjort med solide støtteben og kraftige bolte.

En 'hattehylde' som Letbanen selv har døbt konstruktionen.

- Unik løsning
Da et bredt godstog kræver mere plads end Letbanen, skal de mange perronforkanter derfor hurtigt kunne klappes op, når den tunge transport skal passere perronen.

Opklapningen skal imidlertid ske med håndkraft på hver af de 19 stationer mellem Aarhus og Grenå, ellers bliver 'hattehylderne' smadret af det første godslokomotiv på sporet.

- Løsningen er ganske unik og findes kun få andre steder i verden, jubler Letbanen ikke desto mindre.

Et heldags-arbejde
Med 100 meter perron pr. station er der knap to kilometer 'hattehylder' mellem Aarhus og Grenå.

Ekstra Bladet har derfor bedt Aarhus Letbane komme med et bud på tidsforbruget ved manuel opklapning af alle 'hattehylder' på Grenåbanen i tilfælde af, at et godstog nærmer sig.

- Det har vi faktisk ikke regnet på. Men vi skønner, at to mand skal bruge en halv time pr. perron, siger Helle Sjørslev fra letbanens pressekontor til Ekstra Bladet.

Da nogle af de 19 stationer har perron på begge sider af sporet, vil det med andre ord tage mindst 19 mandetimer - godt to arbejdsdage - at gøre sporet klar til godstrafik og lige så mange timer at klappe 'hattehylderne' ned igen.

- Ja, der kan jo godt komme flere folk på opgaven, lyder det fra presserummet.

Godstogets bredde er meget større end et letbanetog. Derfor skal samtlige perronkanter på Grenå-banen kunne klappes op, når der i henhold til den politiske aftale sendes gods med banen. (Foto: Jens Chr. Top/Scanpix)
Godstogets bredde er meget større end et letbanetog. Derfor skal samtlige perronkanter på Grenå-banen kunne klappes op, når der i henhold til den politiske aftale sendes gods med banen. (Foto: Jens Chr. Top/Scanpix)

Næste år begynder letbanen at køre mellem Aarhus og Grenå fra tidlig morgen til sen aften. Godstog må i princippet køre på samme spor om natten, men på grund af forskellig bredde på de to togtyper skal sporet gøres bredere - det tager et par arbejdsdage. (Foto: Ernst van Norde)
Næste år begynder letbanen at køre mellem Aarhus og Grenå fra tidlig morgen til sen aften. Godstog må i princippet køre på samme spor om natten, men på grund af forskellig bredde på de to togtyper skal sporet gøres bredere - det tager et par arbejdsdage. (Foto: Ernst van Norde)

Letbanens 'hattehylde' alias den forlængede perron er her på Kolind Station ca 100 meter lang. (Foto: Ernst van Norde)
Letbanens 'hattehylde' alias den forlængede perron er her på Kolind Station ca 100 meter lang. (Foto: Ernst van Norde)

Perronens forlængede stålplades solide bolte skal løsnes, inden pladen kan vippes, så der kan køre et godstog forbi. Der er op mod to km af disse plader på Grenå-banen. (Foto: Ernst van Norde)
Perronens forlængede stålplades solide bolte skal løsnes, inden pladen kan vippes, så der kan køre et godstog forbi. Der er op mod to km af disse plader på Grenå-banen. (Foto: Ernst van Norde)

' Hattehylden' i to positioner. Arbejdet skal udføres ved håndkraft. (Foto: Aarhus Letbane/Jens Hasse/Chilli Foto)
' Hattehylden' i to positioner. Arbejdet skal udføres ved håndkraft. (Foto: Aarhus Letbane/Jens Hasse/Chilli Foto)

***

Stram tidsplan for godstog

Hvis det skal tage et par arbejdsdage at klargøre den ombyggede Grenåbane til kørsel med godstog, går det ud over letbanens køreplan imens.

Dermed er den politiske aftale mellem Staten og Aarhus Letbane om fortsat godskørsel på strækningen nærmest urealistisk.

Det mener Grenå-borgmester, Jan Petersen (S), som Ekstra Bladet har bedt om at vurdere Letbanens 'hattehylde'-løsning.

Molboagtigt
- Virker det ikke lidt molboagtigt, Jan Petersen? Havde du regnet med det, da I stillede kravet?

- Det er helt nyt for mig. Godt nok er den tunge kørsel påtænkt til at ske om natten i langsomt tempo, men dén der løsning lyder da meget bøvlet.

- Det lyder som en opgave for viderekomne. Så set i det lys er det da heldigt, at der i øjeblikket ikke køres banegods til Grenå, siger han.

- Men transportsektoren jo udvikler sig meget i disse år. Der er et politisk ønske om at flytte tungt gods fra lastbiler til tog. Så det kan hurtigt komme på tale.

- På Grenå Havn ligger der jo stadig et næsten intakt skinneterræn, der hurtigt kan tages i brug, siger Jan Petersen.

 

***

Letbanens brugere: - En hån mod os

Folk på Djursland, som er de kommende brugere af Aarhus Letbane på de 80 km skinner mellem Aarhus og Grenå, er alt andet end imponeret over det storstilede milliardprojekt.

I et par år har de set og hørt lyden af blafrende sorte plasticsække, der er  viklet omkring gamle togsignaler og jernbanebomme. Det hele står spøgelsesagtigt stille, mens letbaneselskabet har efterladt perroner hulter til bulter med bundter af kabler og opbrudte fliser over alt.

På det afspærrede stationsområde i Kolind midt på Djursland er masterne med 750 volts kørestrøm og en bred stålkant på siden af perronen de mest synlige tegn på, at kun en del er gjort færdigt. Overalt flyder det med grå kabler og ufærdige installationer.

- Banen ligger stille på tredje år. Det er en hån mod os, siger 67-årige Peter Andresen, Kolind.

- Man er så småt begyndt at køre testkørsler. Uden passagerer. Og sådan vil det også være længe efter genåbningen, for de gamle kunder vender ikke tilbage.

- Det bliver garanteret svært at fylde toget igen. Så det bliver sikkert også hurtigt dyrere. Og uden toiletter i togene bliver det også dårligere.

- Men de snakker og snakker og fylder os med plat og lort. Det forringer vores liv, siger Peter Andresen.

- Det er en hån mod folk, siger Peter Andresen om den nu på tredje år lukkede Grenåbane. (Foto: Ernst van Norde)
- Det er en hån mod folk, siger Peter Andresen om den nu på tredje år lukkede Grenåbane. (Foto: Ernst van Norde)

***

53-årige Poul Bertelsen fra Silkeborg er på gennemrejse i Kolind. Med bus.

Han kigger skeptisk på de rodede bunker ved stationen:

- Det ser mærkeligt ufærdigt ud. Hvorfor rydder de ikke op, spørger han.

- Man kan se uisolerede ender af kabler ud mod fortovet. Er der strøm i? Det håber jeg sandelig ikke, men det kan man jo ikke se.

- Jeg forstår ikke, at man kan påbegynde et arbejde uden at afslutte det, siger Poul Bertelsen.

- Hvorfor rydder de ikke op, spørger Poul Bertelsen. (Foto: Ernst van Norde)
- Hvorfor rydder de ikke op, spørger Poul Bertelsen. (Foto: Ernst van Norde)

***

Pensioneret bankrådgiver Kamma Sørensen bor i Bønnerup på nordsiden af Djursland, men er ofte inde og handle i Grenå.

- Letbanen? Ha, ha, ha. Den er jeg ikke imponeret af, og det tror jeg heller ikke, at ret mange mennesker her i byen er, siger hun midt i et solstrejf på Torvet i Grenå.

- Det er oplagt at bruge jernbanen til godskørsel, men ikke hvis det skal være så besværligt. Byen og egnen har kun godt af noget mere aktivitet på banen. Før i tiden kom der masser af varer til byen med tog, siger Kamma Sørensen.

- Letbanen, ha ha ha ha, den er jeg ikke imponeret af, siger Kamma Sørensen, Bønnerup. (Foto: Ernst van Norde)
- Letbanen, ha ha ha ha, den er jeg ikke imponeret af, siger Kamma Sørensen, Bønnerup. (Foto: Ernst van Norde)

***

- Det virker lidt åndssvagt at tage de gamle havneskinner i brug. Det bliver vist meget dyrt og besværligt. De har vist været ude af drift i 2o år, siger tømrer Svend Aage Greve i et pause under opsætning af et partytelt ved siden af Grenå Kirke.

- Men okay, det var jo et politisk ønske, at den gamle nærbane fortsat skulle bruges til godstrafik, når Letbanen havde taget over.

- I min optik er det nu hurtigst og mest fleksibelt med lastbil, siger Svend Aage Greve.

- De gamle skinner har været ude af drift i 20 år. Lastbiler er bedre, siger tømrer Svend Aage Greve. (Foto: Ernst van Norde)
- De gamle skinner har været ude af drift i 20 år. Lastbiler er bedre, siger tømrer Svend Aage Greve. (Foto: Ernst van Norde)

***

- Der kommer sgu aldrig til at køre flere godstog på Grenå Havn. Den tid er forbi, siger Steen Andersen, pensioneret håndværker, gennem sideruden i sin lille Toyota.

- I forvejen er letbanen noget fjolleri, som det har taget alt, alt for lang tid at få bygget færdig.

- Jeg har ikke den store tillid til det foretagende. Du kan jo ikke engang komme på toilettet i toget, for det er sparet bort.

-  At man har lagt banen død i så lang tid har haft dyrebare konsekvenser for hele byen, siger Steen Andersen.

- Der kommer sgu aldrig mere et tog på Grenå Havn. Den tid er forbi, siger Steen Andersen. (Foto: Ernst van Norde)
- Der kommer sgu aldrig mere et tog på Grenå Havn. Den tid er forbi, siger Steen Andersen. (Foto: Ernst van Norde)

186 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere