Taliban giver dødsstødet til demokratiet

Beslutning om at nedlægge valgkommission beviser, at Taliban ikke tror på demokrati, siger ekspolitiker

En talibaner tjekker en bilists dokumenter i Afghanistans hovedstad, Kabul. Siden den militante gruppe kom til magten i august, har den nedlagt tre ministerier og nu også landets valgkommission. (Arkivfoto) Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
En talibaner tjekker en bilists dokumenter i Afghanistans hovedstad, Kabul. Siden den militante gruppe kom til magten i august, har den nedlagt tre ministerier og nu også landets valgkommission. (Arkivfoto) Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Taliban-regeringen har opløst valgkommissionen i Afghanistan.

- Der er ikke længere behov for, at disse kommissioner findes, siger Bilal Karimi, som er talsmand for den militante bevægelse.

- Hvis vi nogensinde føler behov for det, vil det islamiske emirat genetablere disse kommissioner, fortsætter han.

Halim Fidai, der var en fremtrædende politiker under den tidligere regering, siger, at beslutningen om at nedlægge valgkommissionen blot understreger, at Taliban 'ikke tror på demokrati'.

- De er imod alle demokratiske institutioner. De kommer til magten med kugler, ikke stemmesedler, siger han.

Vil få store konsekvenser
En tidligere leder af valgkommissionen siger til nyhedsbureauet AFP, at beslutningen er forhastet, og at det vil få store konsekvenser at nedlægge kommissionen.

- Hvis denne struktur ikke findes, er jeg 100 procent sikker på, at Afghanistans problemer aldrig bliver løst, for så kommer der aldrig valg, siger den tidligere leder, Aurangzeb, der ligesom som mange afghanere kun har et enkelt navn.

Har nedlagt fredsministerium
Talibans talsmand siger også, at Taliban har nedlagt to ministerier i denne uge. Det drejer sig om fredsministeriet og ministeriet for parlamentariske anliggender.

Tidligere har Taliban nedlagt et ministerium med ansvar for kvindespørgsmål. Det er erstattet af ministeriet til fremme af dyd og forhindring af synd.

Den islamistiske bevægelse tog magten i Afghanistan i august, efter at den havde nedkæmpet den afghanske regeringshær og sendt den vestligt støttede regering på flugt.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.