Tand forsvandt for 40 år siden: Nu går FBI ind i sagen

FBI beder offentligheden om hjælp til at løse et gammel mysterium om en narhvaltand

Arkivfoto: VW PICS/Getty Images
Arkivfoto: VW PICS/Getty Images

For mere end 40 år siden forsvandt en narhvaltand fra et amerikansk museum, men søgningen efter den unikke souvenir er ikke slut endnu.

Således beretter NBC News om, at den amerikanske sikkerhedstjeneste FBI beder offentligheden om hjælp til at finde tanden.

Ifølge mediet er det FBI-efterforskeren Randolph Deaton, der blandt andet andet arbejder med kunst-kriminalitet, som har sat den offentlige efterlysning i værk.

Se også: Narhval-bestande i Østgrønland risikerer udryddelse

Nyt hint
Siden narhvaltanden forsvandt for mere end 40 år siden, har man stort set ingen ledetråde haft, indtil Deaton fik et nyt hint sidste år.

Under efterforskningen til en sag, der ikke relaterer sig til narhval-sagen, faldt han over et opsigtsvækkende notat.

- Personen (i notatet, red.) nævner et museum, som han har arbejdet for, og at en person, der er associeret med institutionen, har stjålet en narhvaltand fra museets kollektion, siger Deaton ifølge NBC News.

Nåååhr! Vent.. Hvad...? (Foto: Mac the pitbull/ Mac’s Mission) Videnskab & teknik - 19. nov. 2019 - kl. 16:05 Viral hvalp har måske sin tvillings bagdel i panden

Intet navn
Deaton nægter at nævne, hvilket museum, der er tale om, eftersom det kan ødelægge efterforskningen, og han uddyber, at forbrydelsen ikke blev meldt til politiet, da den blevet begået.

Men han håber, at den offentlige interesse, der nu er kommet om sagen, kan være med til at løse mysteriet om, hvor narhvaltanden er endt.

Den omtalte narhvaltand blev bragt til USA af den opdagelsesrejsende Robert Edwin Peary, der vendte hjem fra en arktisk ekskursion, i slutningen af 1800-tallet.

Samfund - 14. nov. 2019 - kl. 10:51 Hvalp storhitter: Vent til den drejer hovedet

Kan identificeres
Der findes intet billede af den præcise tand, men den har en påsat metalplade, der kan være med til at identificere den.

Om tanden bliver fundet er endnu uvist, men Randolph Deaton håber det inderligt, da den symboliserer en stor historisk værdi.

- Den er mere værdifuld end FBI's bestræbelser på at finde den, siger han.

En narhvaltand går for mellem 7000 og 70.000 kroner på det sorte marked alt efter standen.

Se også: Danske dna-forskere løser 30 år gammelt mysterie

Se også: Usædvanlig varme får Grønlands tykkeste is til at smelte: - Det er ikke set før

Se også: Otte årtier med prinsens sprog-potpourrier: Jeg har aldrig været bange for at dø

44 kommentarer
Vis kommentarer