Tankstation lukket efter fejl: Har du tanket her?

En tankstation kom til at blande en lille mængde diesel med benzin, da de fik leveret nye forsyninger

OK-tanken i Tjæreborg vil gerne i kontakt med alle kunder, der har tanket benzin blyfri 95 mellem tirsdag klokken 21 og onsdag klokken 17. Foto: Jonathan Bjerg Møller/Ritzau/Scanpix
OK-tanken i Tjæreborg vil gerne i kontakt med alle kunder, der har tanket benzin blyfri 95 mellem tirsdag klokken 21 og onsdag klokken 17. Foto: Jonathan Bjerg Møller/Ritzau/Scanpix

Har du haft motorproblemer efter at have tanket benzin blyfri 95 på OK-stationen i Tjæreborg? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Ved en fejl blev noget nyleveret diesel blandet sammen med benzin på en OK-tankstation i Tjæreborg øst for Esbjerg tirsdag klokken 21.

Har man tanket sin bil med brændstofsblandingen, kan man derfor opleve problemer med motoren. Også selvom det var en mindre mængde brændstof, der blev blandet sammen med benzin blyfri 95.

Lars Løkke Rasmussen under sin tale i anledning af Folketingets åbning. Foto: Jens Dresling Dansk politik - 2. okt. 2018 - kl. 12:44 Løkke vil af med benzin- og dieselbiler

Fejlen blev først opdaget 20 timer senere, onsdag klokken 17, hvor OK-tanken på Skolevej 45 lukkede med det samme. Det skriver Jydske Vestkysten.

- Vi har undersøgt omfanget af fejlleverancen, og den er heldigvis af yderst begrænset omgang. Vi er selvfølgelig kede af det bøvl, produktblandingen kan have givet bilisterne og vil derfor gerne høre fra bilister, der har tanket benzin blyfri 95 på stationen i tidsrummet, udtaler presseansvarlig i OK, Anne Dyrholm, i en pressemeddelelse, ifølge avisen.

Vil i kontakt
Har du fyldt benzin blyfri 95 på din bil i tidsrummet mellem tirsdag klokken 21 og onsdag klokken 17, vil tankstationen meget gerne i kontakt med dig. Du kan nemlig være så uheldig, at du har tanket bilen med det blandede brændstof.

OK er allerede i gang med at kontakte kunder, der har betalt for benzin blyfri 95 med deres OK-kort inden for tidsrummet, hvor der var risiko for at tanke med det blandede brændstof. De vil gerne høre, om nogle af kunderne har oplevet motorproblemer efter at have tanket.

Se også: Lastbil bragede ind i Joans bil: 7-årig slap mirakuløst uskadt fra ulykken

Har man tanket på tankstationen og endnu ikke har kørt noget fra OK, opfordrer de til at ringe til på telefon 89 32 22 32.

Hvis man har tanket diesel på tankstationen i Tjæreborg, er der dog ingen grund til alarm, da fejlblandingen kun er sket i benzin blyfri 95.

Benzintanken er nu tømt og renset, og den er derfor åbnet igen.

Store konsekvenser ved at fejltanke

Hvis man tanker det forkerte brændstof på sin bil, kan det få store konsekvenser for motoren.

For hvert sekund, bilen kører med forkert brændstof, stiger risikoen for skader.

I sidste ende kan det betyde motorhavari og måske en ny motor.

Er skaden sket, skal man:

  • Ikke starte bilen.
  • Tilkalde vejhjælp, der kan samle bilen op, fordi den ikke må startes.
  • Tømme tanken og rense brændstofsystemet.

Kilde: FDM.

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere