Taxachauffører raser: Prisstigninger skræmmer kunder væk

Taxachaufførerne er vrede over de nye, forhøjede takster i juledagene. De får kunderne til at fravælge taxaerne, lyder den sønderlemmende kritik

Blandt taxachaufførerne foran Københavns Hovedbanegård bliver de nye takster i juledagene mødt af sønderlemmende kritik. De høje priser får kunderne til at holde sig væk, og konsekvensen er, at bilerne holder stille. Foto: Kenneth Meyer
Blandt taxachaufførerne foran Københavns Hovedbanegård bliver de nye takster i juledagene mødt af sønderlemmende kritik. De høje priser får kunderne til at holde sig væk, og konsekvensen er, at bilerne holder stille. Foto: Kenneth Meyer

Julen bringer velsignet bud, men ikke til de københavnske taxachauffører, som raser over de nye takster for taxakørsel i juledagene.

Amok-priserne, som er indført i juledagene og 31. januar, får nemlig kunderne til at boykotte taxaerne og tage bussen.

Sådan lyder kritikken blandt andet fra taxachauffør Mefail Ramadani, der kører for et selskab, hvor prisen for en taxatur i juledagene starter på 135 kroner og stiger med 25,5 kroner pr. km.

Se også: Per betalte 879 kroner for en taxatur: Fandeme groft

Mefail Ramadani, 49 år. Foto: Kenneth Meyer
Mefail Ramadani, 49 år. Foto: Kenneth Meyer
 

- De nye takster er noget lort, for folk fravælger os og tager den offentlige transport i stedet. De bliver simpelthen forskrækkede, når de ser, hvor høje priserne er, siger den 49-årige chauffør.

Han har derfor undladt at køre lige så mange ture som normalt, for de høje priser skaber en dårlig stemning blandt kunderne.

- Jeg har ikke haft lyst til at køre så meget på grund af priserne, for det skaber dårlig stemning og skræmmer kunderne væk. Så jeg holder mig lidt væk og kører kun et par ture. Vi kan ikke gøre noget nu, men efter nytår vil vi kæmpe for at få lavet det om.

Se også: Taxapriser stiger voldsomt til jul

Syed Ghlem, 58 år. Foto: Kenneth Meyer
Syed Ghlem, 58 år. Foto: Kenneth Meyer

- Kun jul én gang om året
Hans kollega Syed Ghlem på 58 er enig.

På en hel arbejdsdag, første juledag, havde han modsat tidligere år kun to kunder, og en af dem var en ung kvinde, som havde glemt sit pas, da hun skulle ud at rejse.

Hun måtte derfor punge ud med 1300 kroner for for at blive kørt hjem og tilbage til lufthavnen, hvilket Syed Ghlem betegner som værende 'fuldkommen vanvittigt'.

- Der er meget stor forskel på, hvor mange kunder vi havde før juledagene og nu. I går havde jeg kun to kunder på en hel dag, så jeg måtte sidde i bilen og vente i mange timer. Jeg synes ikke, at priserne i julen er okay, for det er kun jul én gang om året, siger han.

Se også: Går i krig mod dyrere taxaer: Del regningen med andre

Palle Christensen, 41 år. Foto: Kenneth Meyer
Palle Christensen, 41 år. Foto: Kenneth Meyer

- Frækt at udnytte Uber-forbud
41-årige Palle Christensen kalder de nye priser 'paradoksale', fordi de på den ene side sikrer chaufførerne nogle flere penge, men samtidig skræmmer kunderne væk.

- Det er lidt et paradoks, for hvis ikke priserne var blevet sat op, så tjener chaufførerne ikke ret meget, når de kører mellem jul og nytår. Men når man sætter priserne op, så mister vi alle vores kunder, siger han og tilføjer, at kunderne har reageret med utilfredshed over de nye priser.

- Der har været nogle, som syntes, det var meget frækt at udnytte forbuddet mod Uber til at sætte priserne op.

Se også: Taxaselskab om ny deletjeneste: Kan også hjælpe os

564 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen