Annonce:
Annonce:

Taxapriser stiger voldsomt til jul

Flere selskaber sætter priserne markant op i juledagene som konsekvens af ny taxalov

Chaufførafløser Jørgen Pedersen. Foto: Henning Hjorth
Chaufførafløser Jørgen Pedersen. Foto: Henning Hjorth
Annonce:
Følg Samfund

Det bliver markant dyrere at tage en taxa i juledagene og til nytår.

Det står klart, efter at flere taxaselskaber har taget konsekvensen af en ændring i taxaloven. Ændringen gør, at det bliver muligt for selskaberne at regulere priserne på specielle dage.

Et af landets største taxaselskaber, Taxi 4x27, har besluttet at ændre sine priser juleaften, juledagene, nytårsaften og 1. januar.

En tur på cirka 12 minutter, som normalt koster 203 kroner på hverdage, vil koste 525 kroner på de specielle dage. Det kommer til at koste 135 kroner blot at sætte sig ind i taxaen. Desuden stiger kilometertaksten fra 12 kroner til 25,50 kroner.

Forhindrer lønnedgang

Det er der en speciel årsag til, siger direktør i Taxi 4x27, Thomas Petersen.

- Hvis ikke vi gør det, skal vore chauffører gå ned i løn, siger Thomas Petersen.

Annonce:

Politisk er det blevet besluttet at indsætte flere vogne i København for at undgå, at folk venter forgæves på en vogn. Ifølge Thomas Petersen er konsekvensen, at der er blevet færre opgaver til hver enkelt chauffør. Nogle har ifølge Thomas Petersen mistet 25-30 procent omsætning.

- Man har hovedløst indsat flere vogne uden at beskytte chauffører og vognmænd. Ja, ventetiden på en taxa er faldet. Til gengæld er priserne steget, siger Thomas Petersen.

Også andre øger priser

Og når det gælder de specielle højtidsdage, så er de markant højere priser for, at chauffører skal have ekstra tillæg for at være på arbejde på de tidspunkter.

- Jeg kan ikke se, at taxaer ikke må hæve priserne ligesom hoteller hæver priserne, og ligesom der sjældent er tilbud på champagne nytårsaften, forklarer Thomas Petersen.

I praksis var det tidligere de enkelte kommuner, der i samarbejde med taxaselskaberne blev enige om priserne. Også på specielle dage. Ændringerne i taxaloven gør, at taxaselskaberne nu selv bestemmer sine priser. Dog med en øvre grænse.

God balance

Annonce:

Taxi 4x27 har besluttet at hæve priserne på de specielle dage til det maksimalt tilladte.

Danmarks største taxaselskab, Dantaxi, har også lagt sig fast på sine priser i juledagene. Kommunikationschef Rasmus Krochin fortæller til Ekstra Bladet, at selskabets priser også her vil stige markant, men de vil ikke være forhøjet i hele perioden.

I en Dantaxi er taksten på særlige dage fastsat til 49 kr. i startgebyr, 20 kr. pr. kilometer og 8,33 kr. pr. minut. Taksten er dermed lavere end Trafikstyrelsens fastsatte prisloft på særlige dage.

- Vi har valgt ikke at køre med forhøjet takst i det fulde tidsrum. Vores forhøjede takst gælder 24. december fra kl. 16 til 25. december kl. 06 og igen fra 31. december kl. 16 til 1. januar kl. 6.  En stor del af juleaftensdag, 1. juledag og nytårsdag samt hele 2. juledag køres til den almindelige aften- og helligdagstakst, siger Rasmus Krochin.

***

S: Det bliver ikke noget problem

Annonce:

Socialdemokraternes transportordfører Rasmus Prehn synes, Taxi 4x27's valg af priser lyder voldsomme.

Det fortæller han til Radio 24syv.

Men han mener ikke, at det bliver noget problem.

- Det man lige skal have med er, at alternativet er, at ældre og unge på vej hjem fra byen har stået og ikke kunnet få en vogn. Jeg tror, mange har det sådan, at de hellere vil betale mere og rent faktisk få en vogn, end at de skal stå og vente forgæves, siger Rasmus Prehn.

- Det kan være, nogle priser vil være lige lovlig voldsomme. Men så vil det bare være sådan, at ingen vil køre med dem, og så vil de sætte priserne ned igen.

***

Chauffør: Svært at tjene penge

Jørgen Pedersen har kørt taxa i Greve i 38 år. Han fortæller, at det især de seneste 10 år er blevet svært at tjene en anstændig løn som chauffør.

Annonce:

- I dag har jeg kørt 11 ture. Tre har været betalte ture. Resten har været for kommuner til en helt anden pris på blot halvdelen af det, andre betaler. I dag får man en ussel betaling for institutionskørsel, mens driftsomkostningerne er de samme, siger han.

Jørgen Pedersen skal ikke selv ud at køre i juledagene

- Jeg har også et liv, siger han.

***

Enquette: Det siger kunderne ved Greve Station

Hvad synes du om, at flere taxaselskaber har besluttet at sætte priserne så voldsomt i vejret i juledagene, at det bliver mere end dobbelt så dyrt?

 

Yahya Kahed og Andrea Dahl. Foto: Henning Hjorth
Yahya Kahed og Andrea Dahl. Foto: Henning Hjorth
 

Yahya Kahed: Principielt synes jeg, at det er okay, at selskabet selv bestemmer prisen. For mit eget vedkommende vil det blive sådan, at jeg bare tager metroen i stedet for.

 

Dorthe Christiansen og børnene Albert, 7, og Charlie, 0. Foto: Henning Hjorth
Dorthe Christiansen og børnene Albert, 7, og Charlie, 0. Foto: Henning Hjorth
 

Dorthe Christiansen: Jeg kører stort set aldrig med taxa alligevel. Jeg synes, det lyder helt vildt med de priser.

 

Johanne Nona Marvig (tv) og Celine Hertz (th). Foto: Henning Hjorth
Johanne Nona Marvig (tv) og Celine Hertz (th). Foto: Henning Hjorth
 

Johanne Nona Marvig: Jeg plejer at tage en taxa fra Greve til min far i Haslev juleaften. Det plejer at koste 1000 kroner. Hvis prisen stiger så meget, er der slet ingen tvivl om, at jeg i år må finde en anden løsning.

Annonce:

Celine Hertz: Alting stiger jo år efter år. Men at det ligefrem skal stige så meget, kan jeg slet ikke forstå. Konsekvensen for mit eget vedkommende er, at jeg vil købe mere ind i forvejen, så jeg ikke står og risikerer at skulle bruge en taxa.

 

Finn Nielsen. Foto: Henning Hjorth
Finn Nielsen. Foto: Henning Hjorth
 

Finn Nielsen: Jeg kører meget med taxa, men jeg har ikke det store forhold til prisstigningen, eftersom jeg kører flextaxa, hvor jeg næsten ikke betaler noget. Jeg vil dog gerne sige, at det til tider har været meget, meget svært at få en taxa, når jeg har haft behov for en, og det er slet ikke rimeligt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: