TDC-bejlere har uld i mund

To af de bejlere, der i sidste uge gav tilbud på TDC, har i dag ingen kommentarer

Ekstra Bladet taler med Sydbanks senioranalytiker Morten Imsgard om et nyt købstilbud på TDC

Flere af de bejlere, der i sidste uge blev afvist af TDC, har fået uld i munden, efter det i dag er kommet frem, at der er kommet et nyt købstilbud på telekoncernen.

Onsdag offentliggjorde TDC, at der var kommet et bud på selskabet fra et konsortium bestående af PFA Pension og Forsikringsselskab, PKA, ATP og Macquarie Infrastructure & Real Assets Europe Limited om at købe op i TDC.

Samfund - 12. feb. 2018 - kl. 10:32 TDC har modtaget opkøbstilbud

Ekstra Bladet har været i kontakt med presseenhederne i såvel PKA som PFA Pension og Forsikringsselskab, og på spørgsmålet om, hvorvidt de er ved at købe TDC, lyder det kortfattet:

- Ingen kommentarer.

Tech Yousee køber Linse Kessler og Premier League: Det betyder det for dig

Også Telia er af det svenske erhvervsmedie Dagens Industri bliver sat i forbindelse med opkøbstilbuddet, men selskabet har trukket sig, lyder det via Dagens Industri:

'Telia fører ingen diskussioner med TDC.'

'Vi har undersøgt forskellige muligheder, herunder en potentiel erhvervelse af TDC som led i den strategiske gennemgang af vores position i Danmark.'

Tidligere i dag kom det frem, at der var kommet et nyt opkøbstilbud, og derfor er fusionen med MTG Nordic sat på standby, lød det fra TDC i en fondsbørsmeddelelse:

'TDC er blevet kontaktet af en byder vedrørende alle aktier i TDC I lyset heraf, og i overensstemmelse med TDC's forpligtelser over for Modern Times Group MTG AB, har TDC konsulteret MTG og har kommunikeret, at TDC's bestyrelse har intention om at tilbagekalde sin anbefaling af transaktionen med MTG vedrørende MTG's Nordic Entertainment og Studios forretning, hvis et sådant overtagelsestilbud bliver fremsat.'

Se også: Skandale: Kapitalfond render med milliarder

'Der kan ikke gives nogen sikkerhed for, at de igangværende drøftelser vil lede til et overtagelsestilbud.'

Macquarie Infrastructure & Real Assets Europe Limited har tidligere været under skarp kritik i Danmark. Selskabet ejede en stor del af Københavns Lufthavne, hvor det kom under lup af danske skattemyndigheder.

Gennem en række selskaber, der ligger i skattely, ejede den australske kapitalfond Macquire en stor del af landets største lufthavn. Dermed har selskabet kunnet kanalisere millioner af kroner uden om de danske myndigheder og ned i lommerne på selskaber, som ligger i lande, der har favorable skattevilkår.

Fra 2006-2010 har Skat forsøgt at tvinge selskabet til at betale udbytteskat i Danmark, ligesom australierne frygtede, at Skat kom med flere krav. I september sidste år solgt selskabet dets aktier i Københavns Lufthavne til ATP.

TDC har ikke yderligere kommentarer omkring, hvem der er kommet med opkøbstilbuddet.

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere