TDC har fået købstilbud på alle aktier i selskabet. Derfor trækkes fusionsplaner med MTG Nordic tilbage, oplyser TDC i en fondsbørsmeddelelse mandag.
Tidligere i dag kom det frem, at en planlagt fusion med MTG Nordic droppes af TDC.
For blot 11 dage siden offentliggjorde TDC ellers en stor fusionsplan med MTG Nordic, der skulle købes for 15 milliarder kroner.
Siden kom det frem, at en gruppe investorer med blandt andre de danske pensionskasser ATP, PFA og PKA i flokken, ville købe TDC for 38 milliarder kroner.
Det blev dog afvist af TDC's bestyrelse. Mandag fortæller TDC's bestyrelse dog, at et bud på selskabet har fået dem til at droppe fusionsplanerne.
Efter milliard-bud: Derfor lægger TDC sig ikke fladt ned
I meddelelsen til fondsbørsen lyder det:
'TDC er blevet kontaktet af en byder vedrørende alle aktier i TDC.'
'I lyset heraf, og i overensstemmelse med TDC's forpligtelser over for Modern Times Group MTG AB, har TDC konsulteret MTG og har kommunikeret, at TDC's bestyrelse har intention om at tilbagekalde sin anbefaling af transaktionen med MTG vedrørende MTG's Nordic Entertainment og Studios forretning, hvis et sådant overtagelsestilbud bliver fremsat.'
Yousee køber Linse Kessler og Premier League: Det betyder det for dig
TDC oplyser, at det endnu ikke kan oplyse, hvorvidt der nikkes ja til tilbuddet:
'Der kan ikke gives nogen sikkerhed for, at de igangværende drøftelser vil lede til et overtagelsestilbud. TDC vil give yderligere information, når den modtages.'
MTG Nordic har udsendt en pressemeddelelse, hvori det lyder, at selskabet har fået beskeden fra TDC, og at der kommer ny information, når de ved mere.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.