TDC-nedbrud løst - borgere kan igen ringe til smitteopsporingen

TDC-kunder kan igen ringe og modtage opkald efter et større nedbrud, skriver teleselskabet på sin hjemmeside

Følg Samfund

Efter et omfattende nedbrud hos TDC er det torsdag omkring kl. 15.30 igen muligt at ringe til smitteopsporingen, der tager sig af at opspore coronasmittede personer.

Det skyldes, at TDC's mobil- og fastnet-netværk er oppe at køre igen. Det skriver virksomheden i en servicemeddelelse på sin hjemmeside.

Styrelsen for Patientsikkerhed, der administrerer smitteopsporingen, bekræfter på det sociale medie Twitter, at de igen kan modtage opkald og ringe ud.

Driften af netværket bliver fortsat overvåget, lyder det fra TDC.

- Vi beklager de gener, som dagens driftsforstyrrelser har medført, skriver TDC.

Nedbruddet har torsdag lukket telefonerne hos flere andre myndigheder, blandt andet Sundhedsstyrelsen og Ankestyrelsen.

Region Hovedstaden skrev også torsdag middag på Twitter, at det ikke var muligt for TDC-kunder at ringe til lægevagten på 1813.

1813 er dog oppe at køre igen.

- TDC's mobilnetværk er igen oppe at køre - og der er ingen problemer med at ringe til 1813, hvis man har en akut skade eller sygdom, skriver regionen på Twitter.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+