TDC-netværk flytter til Rumænien: 75 medarbejderes job i fare

Når svenske Ericsson rykker TDC's mobilnetværk til Rumænien, vil virksomheden forsøge at finde arbejde til de nuværende 75 medarbejdere, imens resten bliver afskediget

Arkivfoto: Shutterstock
Arkivfoto: Shutterstock

Det er uklart, hvad der sker med 75 medarbejderes job, når svenske Ericsson formelt driften af TDC's mobilnetværk 31. august og rykker det til Rumænien.

75 personer fra 22 lande arbejder nemlig i øjeblikket i TDC's netværk, Network Operations Center (NOC), der ligger på Borups Allé på Frederiksberg, og de går en usikker fremtid i møde til stor ærgrelse for NOC's leder, Claus Perch Nielsen.

'Mange af mine ansatte er flyttet til Danmark med deres familier og har startet et liv her. Men okay, det er vilkårene, vi vandt jo selv over Ericsson tilbage i 2013,' siger han til Politiken.

Nogen vil blive afskediget
Til et medarbejdermøde har Ericsson erklæret, at 'de vil forsøge at finde arbejde til medarbejderne i Rumænien i det omfang, det er muligt, imens resten vil blive afskediget,' skriver Politiken.

Ericssons beslutning, der bunder i et ønske om at spare på omkostningerne, har været strid modvind dagen igennem fra både eksperter og politikere.

De stiller spørgsmålstegn ved, om det fortsat vil være muligt at garantere sikkerheden for de mere end tre millioner danskeres mobilnetværk.

Se også: Ekspert rystet: Flytter millioner af danskeres data til Rumænien

'Det er rigtig skidt'
'Det er i allerhøjeste grad et problem, at den myndighed, som skal føre tilsyn med teleoperatørerne, mister muligheden for at føre tilsyn, fordi TDC outsourcer til Rumænien,' har it-sikkerhedsekspert John Foley udtalt til Politiken.

Også Radikale Venstres nyudnævnte retsordfører Kristian Hegaard stiller spørgsmålstegn ved beslutningen om at outsource kontrollen med Danmarks centrale telenetværk til Rumænien.

'Det er rigtig skidt, at vi ikke kan beskytte danskernes personfølsomme oplysninger bedre, hvis tilsyn og sikkerhedsgodkendelser ikke længere er muligt ved den her flytning til Rumænien,' siger han til Ritzau.

Se også: Radikale kritiserer udflytning af teleovervågning: 'Det er rigtig skidt'

77 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere