Te kan forlænge dit liv

En ny undersøgelse viser at jævnlig indtagelse af te, kan føre til et længere og sundere liv

Det kan betale sig at drikke masser af te, for ifølge forskere er der en sammenhæng mellem jævnlig indtagelse af te og et længere og sundere liv.

Det skriver The Independent.

Forskningen har vist, at et regelmæssig forbrug af te, er forbundet med lavere risiko for hjertekarsygdomme. Der ses ifølge undersøgelsen kun en sammenhæng hos folk der drikker te mindst tre gange om ugen, og undersøgelsen viser, at sort te ikke har samme gavnlige effekt som for eksempel grøn te.

Studiet blev foretaget i Kina, hvor et hold af forskere kiggede på data fra 100.902 deltagere, der ikke tidligere har været syg med hjerteanfald, slagtilfælde eller kræft.

20 procent lavere risiko
Deltagerne blev kategoriseret i to grupper, der blev fulgt i syv år. Grupperne var opdelt i dem der drikker te tre eller flere gange om ugen, og dem der aldrig eller mindre end tre gange om ugen drikker te.

De fandt frem til at en 50-årig der ofte drikker te ville udvikle hjertesygdom eller slagtilfælde i gennemsnit 1,41 år senere og leve 1,26 år længere end nogen, der aldrig, eller sjældent drak te.

Sammenlignet med folk der aldrig, eller sjældent drak te, havde dem der hyppigt drak te 20 procent lavere risiko for hjertesygdom og slagtilfælde og en 22 procent lavere risiko for dødelig hjertesygdom og slagtilfælde.

71 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere