Teaterdirektør afviser frygt: Fuldstændig idiotisk kritik

Det Kongelige Teater har fået massiv kritik af den dan­ske dra­ma­ti­ker Has­san Prei­s­ler, fordi teateret ikke vil omdanne romanen 'De Sataniske Vers' til et teaterstykke. Teaterdirektør Morten Hesseldahl kalder kritikken for idiotisk

Ekstra Bladet har inviteret Morten Hesseldahl ind i studiet. Han er direktør for det kongelige teater. Hør mere her

Direktør Morten Hesseldahl fra Det Kongelige Teater, mener at den danske dra­ma­ti­ker Has­san Prei­s­ler, skal tørre øjene.

Udmeldingen kommer efter, at Hassan Preisler, der står bag idéen om at opsætte romanen 'De Sataniske Vers' som teaterstykke på Det Kongelige Teater, har kritiseret teateret for ikke at ville opsætte romanen som teaterstykke.

Hassan Preisler mener, at det er frygt der får Det Kongelige Teater, til at afvise romanen, men den kritik kalder Morten Hesseldahl for idiotisk.

- Det er den dummeste kritik, jeg har hørt i år. Den er fuldstændig idiotisk, siger han til Ekstra Bladet.

Ikke noget ekstraordinært afslag
Morten Hesseldahl tager kritikken helt roligt.

- Vi giver afslag hele året, så der er ikke noget ekstraordinært ved dette afslag, fastslår teaterdirektøren.

Han forklarer samtidig, at han mener at folkene bag 'De Sataniske Vers' bare ikke kan tåle et afslag.

- Hvis det her afslag er helt naturligt, hvorfor tror du så at I får så meget kritik?

- Der nogle mennesker her, som har fået et afslag, og det gør de så til et samfundsanliggende. Et personligt afslag bliver forsøgt gjort til et samfundsproblem, siger han.

Se også: DF raser over droppet sataniske vers

Tør øjnene og sæt selv stykket op
Morten Hesseldahl understreger, at Det Kongelige Teater har afvist historien, fordi den ikke egner sig til teater.

- I bliver kritiseret for, at I afviser stykket på grund af frygt?

- Vi har haft kigget på bogen og har vurderet, at det ikke vil fungere at omdanne det til et teaterstykke.

Morten Hesseldahl opfordre kritikkerne til at tørre øjnene.

- De skal tørre øjnene og så kan de selv sætte det op. Vi har vurderet, at vi ikke kan få det op at køre, men det skal stå dem frit for, selv at gøre det.

Se også: Det Kongelige Teater afviser at opføre De Sataniske Vers

Det har tidligere fremgået, at det er Morten Kirkskov Ekstra Bladet har talt med, men det er direktør for Det Kongelige Teater, Morten Hesseldahl, der har udtalt sig til artiklen.

138 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere