Teenage-pige giftede sig med 62-årig: Min mand bliver kaldt 'børnelokker'

Der er 43 års forskel mellem det usædvanlige ægtepar

19-årige Samantha kysser her sin 62-årige ægtemand JR. (Foto: Ritzau/Scanpix)
19-årige Samantha kysser her sin 62-årige ægtemand JR. (Foto: Ritzau/Scanpix)

Håbløse romantikere vil sige, at kærlighed ingen alder har. Men sådan er det imidlertid ikke for den 19-årige Samantha Simpson og hendes 62-årige ægtemand JR, der faktisk er 43 år ældre end sin smukke brud. Det usædvanlige par blev gift for et år siden, da Samantha kun var 18 år gammel.

For Samantha og JR betyder aldersforskellen intet. Det beviser Samantha ofte ved at lægge billeder ud på sin facebook, hvor hun kysser og krammer sin 62-årige ægtemand.

Men for næsten alle andre er den meget store aldersforskel mellem Samantha og JR et vigtigt emne, der i den grad har fået kritikerne frem til tasterne. Samantha og JR fortæller nu til medierne for første gang siden brylluppet, at de er godt trætte af dagligt at blive svinet til og generet på grund af deres store aldersforskel.

Det skriver flere medier heriblandt Fox News, Daily Mail og The Sun

(artiklen fortsætter under billedet)

43 års forskel. Men de elsker hinanden højt. (Foto: Ritzau/Scanpix)
43 års forskel. Men de elsker hinanden højt. (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

Det usædvanlige ægtepar bor i byen i byen Wichita i den amerikanske stat Kansas. Her bliver de dagligt udsat for negative kommentarer og mærkelige blikke, fordi de fleste tror, at JR er en bedstefar, der er på tur med sit barnebarn. Men sådan er det altså ikke. JR og Samantha er smedet i hymens lænker.

- Det er også slemt, når folk kalder JR for en børnelokker eller for en pædofil, når de ser, at vi holder hinanden i hånden eller kysser hinanden offentligt, fortæller Samantha til The Sun og tilføjer:

- Lige meget hvornår vi er ude, for vi altid negative bemærkninger omkring vores forhold. Og det er bare så trættende. Vi har haft det hårdt nok med familie og venner, der på ingen måde accepterer vores forhold. Og når man så skal høre de samme ting fra vildt fremmede, så bliver det for meget, siger Samantha.

Samantha mødte JR, da hun kun var 18 år gammel, og hun blev straks fascineret af hans modenhed og venlige opførsel.

- Jeg har datet mænd, der var tættere på min egen alder, men de har altid været meget umodne, og ingen af dem har haft kendskab til, hvordan man som en gentleman optræder overfor en dame.

- Når man er sammen med JR er det lige omvendt. Han er så moden, og han behandler mig som en dronning.

Efter at havde fejret deres et års bryllupsdag den 8. januar er ægteparret nu også begyndt at tænke på en familieforøgelse.

- Jeg forsøger at blive gravid nu, og vi synes begge, at det er den helt rigtige tid til at få et barn. Vi er blevet gift for et år siden, og vi har fået vores helt eget sted. Så hvorfor ikke også få et barn, siger Samantha.

Samantha siger selv, at hun har valgt at åbne op for pressen for at skabe lidt mere klarhed omkring deres forhold, så de nysgerrige og negative vildt fremmede mennesker, der hele tiden kritiserer dem, måske nu får en forståelse af, at de virkelig elsker hinanden.

Samantha var kun 18 år gammel, da hun sidste år blev gift med 62-årige JR. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Samantha var kun 18 år gammel, da hun sidste år blev gift med 62-årige JR. (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

 

152 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere