Mennesket har en nærmest overnaturlig evne til at overleve.
Netop den evne katalyserede en 19-årig teenager fra Indonesien for fuld styrke, da den tømmerflåde, han brugte til at fange fisk på, blev taget af en voldsom vind, der førte ham langt ud på af et af verdens største og mest farlige oceaner - Stillehavet.
I utrolige 49 dage drev Aldi Novel Adilang rundt i det store verdenshav, hvor han overvandt kæmpe bølger, sult og tørst gennem snarrådighed og en god portion held.
Artiklen fortsætter under billedet
Brugte flåde som brænde
Den 19-årige indonesiske fisker, der to år forinden havde bygget den lille tømmerflåde med sin far, lå midt i juli og hvilede sig på flåden, der var bundet sammen med andre små tømmerflåder 125 kilometer ud for kysten til hjembyen Manados.
Pludselig blæste det voldsomt op, og rebet til Aldi Novel Adilangs anker knækkede, så han blev ført længere og længere ud i ingenmandsland.
Da han vågnede, var han mutters alene med ingen land i sigte. I stedet for at gå i panik, holdt han hovedet koldt. Han havde kun få forsyninger om bord, men han overlevede ved at fange fisk og bruge tømmer fra den lille flåde som brænde, så han kunne tilberede fiskene.
For at slukke tørsten brugte han sin t-shirt til at filtrere salt fra havvandet, men selvom han på den måde kunne holde sig i live, frygtede han i den grad for sit liv.
- Jeg var bange, og jeg græd ofte. Jeg troede, at jeg skulle dø ude på havet, siger han ifølge det britiske medie The Guardian.
Han fortæller samtidigt, at han på et tidspunkt tænkte på at begå selvmord, men at han huskede forældrenes ord om at bede til de højere magter for hjælp.
Artiklen fortsætter under billedet
Reddet langt ude på havet
Hans bønner blev hørt efter mere end halvanden måned alene til havs. Aldi Novel Adilang skulle dog igennem flere prøvelser, før et panamansk skib reddede ham ud for Guams kyst i slutningen af august - flere tusinde kilometer fra hjembyen i Indonesien.
Ifølge Det Indonesiske Konsulat i Osaka havde flere skibe sejlet forbi den 19-årige, uvidende om hans havsnød.
- Hver gang han så et skib, håbede han, at de ville se ham, men mere end ti skibe sejlede forbi uden at se ham eller stoppe, fortæller diplomat Fajar Firdaus.
Det var skibet MV Arpeggio, der kom den 19-årige indoneser til undsætning. Her kontaktede kaptajnen med det samme kystvagten hos den lille ø Guam, der besluttede at lade drenge blive om bord på det panamanske skib, der havde kurs mod Osaka i Japan.
Der blev han overgivet til konsulatet, som sendte ham på en flyver hjem i armene på familien. 8. september landede han i Manado - næsten to måneder efter, at han var drevet til havs.
ifølge indonesiske myndigheder er Aldi Novel Adilang ved godt helbred trods den barske oplevelse.
Tom jolle fundet til havs: Politi undersøger mulig drukneulykke
Drama i ferieparadis: Afklædt kvinde 'stegt levende' på åbent hav